torsdag den 14. juni 2012

Lige lidt nyt her fra............... Der strikkes og syes til småfolk :-)

Ja lige nu er der gang i både strikkepinde og symaskinen, da jeg har en sød veninde som har termin d. 22/6 og en datter der har til september, så noget må der jo laves til de nye små.

 Dette lille køresæt har jeg strikket til min veninde i råhvid Merionsilk fra hjertegarn, købt hos Jane som har også har Fru Jensens Unikum. Det kan bruges af både en dreng og en pige, de har nemlig valgt ikke at få kønnet at vide, så vi går og venter i spænding på om det næste der skal laves skal være rødt eller blåt.
Alt dette lækre garn har jeg også købt hos Jane  på hendes side Fru Jensens Unikum. Det råhvide er morbærsilke og alt det fine farvede er en blanding af uld og bomuld, som jeg virkelig glæder mig til at komme igang med at få på pindene, skal dog lige have et andet projekt af dem først :-)
 Fik i januar en ny symaskine som også kunne brodere, efter virkelig mange forsøg er der kommet dette broderi frem, som sidder på en lille body til mit næste barnebarn.
Men jeg må sige at jeg stadig ikke er dus med den broderi enhed og så at alt står på udenlansk gør det bestemt ikke nemmere. Så lige nu er den lagt på is, til jeg finder en som kan hjælpe mig med at få programmer ned fra nettet og konverseret til min maskine, for har virkelig fundet en masse fine derude.
Fandt lige et lille stykke tyk lækker velour, som der kom disse to par små bukser ud af, det ene par i str. 50 og det andet i str. 60. Nu venter jeg bare på at kunne sy bluser til dem.

Så lidt er her sket og der sker også en masse udenfor i vores have men det er der ikke lige blevet taget billeder af, for hvis folk er til naturgrund så ser vores sådan ud næste over det hele, da den har været ret så forsømt de sidste år, mens vi har bygget om. Men nu er vi gået lidt igang med at rode lidt i den, så måske bliver den værd at vise frem på et tidspunkt :-)

Hav en god dag.

torsdag den 7. juni 2012

Afgang med Dannebrog

Min søde mand syntes at han var gået glip af at se kongeskibet, så han ville gerne se når det sejlede, så vi drog lige en lille tur til Faaborg kl 21.00 i går aftes. Her tog han disse billeder af det flotte skibs afgang fra havnen.




Idag er det så Lyø og Avanakø som får besøg, så mener jeg at turen går til Middelfart.
Hav en god dag.

onsdag den 6. juni 2012

Royalt besøg i Faaborg......


Her den anden dag spurgte bedsteveninden: Hvad skal du lave på onsdag,når du har fri????
Ikke noget var mit svar, vil du så ikke med mig blev der spurgt.
Ja det ville jeg da godt. Og så kom det........ Dronningen kommer til Faaborg der skal vi ned, som sagt så gjort.
Vi har 4 der drog afted,to af vores ældre damer fra byen, veninden og mig, vi fik fine pladser lige ved kajen. Så vi kunne se det hele rigtigt.

 Her er det flotte skib Dannebrog på vej ind, der er musik og kanonsalut til dem.
 Hendes kongelige højhed og prinsgemalen, vinker til alle på kajen :-)
 Alle mand på dæk og linet fint op. Den ene af vores veninders barnebarn var med på skibet, så det var jo spændende om hun kunne få øje på ham, det kunne hun og så var hun rigtig glad.
 Så var det tid til at gå fra borde første gang. Modtagelse af Borgmester m.m. og blomsterpige.
 Så skal der lige en lille tur ud og hilses på. Smilende Dronning vi har.

 Så er det tid til anden omgang, nu står den på karettur gennem noget af Faaborg.



 På byens torv var der også mange mennesker og kiggede man op på et af tagene så sad disse to deroppe og så på.
Der skal man ikke lide af højdeskræk..........

Vi sluttede af med en omgang, kaffe, kakao og te inden vi atter drog hjem.