torsdag den 28. oktober 2010

Den sidste uges syprojekt del 2. Kørepose til barnebarnet.

Ønsket fra datteren var en kørepose som kunne bruges i både autostol, barnevogn og klapvogn. Og hvor der var mulighed for at selen kunne spændes fast igennem og det blev til dette resultat.
Den har drillet en del og er ikke blevet helt som jeg egentlig havde forestillet mig, men er tilfreds med resultatet, og håber også modtageren er det.
Jeg endte med at bruge noget andet fleecestof end det jeg havde tænkt mig, men i samme farve. ( Der var lige 50 cm for lidt af det lækre "langhårede" jeg havde fundet frem, så øv, øv)
Men foret er det som hele tiden har været meningen, sødt hvidt bomuld med små glade sorte elefanter, fundet som en rest i stof og stil.

Så nu glæder jeg mig til at putte min lille guldklump af et barnebarn i hans nye kørepose i morgen når jeg henter ham hos hans forældre for at holde en lille miniferie i sommerhuset sammen med ham :-)

Resten af ugen og weekenden står i Milas´s tegn, mens hans morfar må knokle med at få lavet det næste trin klar så vi også kan få nyt stråtag på sydsiden af vores hus. Der skal nok komme lidt billeder af vores tagprojekt senere, når vi har fået dem alle samlet sammen.

God weekend. :-)

4 kommentarer:

  1. Rigtig fin kørepose - smart at selen kan spændes fast igennem

    SvarSlet
  2. åh sådan en pose er bare rar at have, hvor er din datter heldig at have dig:-)

    SvarSlet
  3. Hvor er den flot!

    Hvilket mønster har du brugt? Er selv på jagt efter et til guldklumpen :)

    SvarSlet
  4. Et mønster fra Ingelise, mener det er nr 9 fra 2009, men hvis det er kan jeg godt tegne det af til dig så du kan sy det Cass

    SvarSlet