mandag den 25. juli 2011

Så er der lige lidt billeder af hvad jeg har syslet med de sidste par måneder.

Nå men endelig lykkedes det at få lagt nogle af mine billder ind, af det jeg har gået og syslet med de sidste par måneder, nogle billeder er bedre end andre, men sådan er det af og til.
Har virkelig fået blod på tanden med det hækleri, især efter at jeg har fået taget mine dejlige clovernåle i brug, så det er blevet til en blå blæksprutte, benene er ikke som i opskriften, de vil simpelthen ikke som jeg vil have den til :-)

Har også fået hæklet et par grise, denne her er nummer 3 i rækken, de 2 andre kan ses længere nede.

En turkis sprutte som er hæklet som amulet til min ene datter, den skal passe på hende og hendes mand mens de er i USA. den er magen til den blå, har dog fået en nøglering påsat så den kan hægtes fast. Jeg håber den "passer" på dem.



Der er også blevet hæklet et par fisk, i lille tykt garn, min mand har døbt dem for klumpfisk, og der er en rasle inden i, denne er en gave til en lille pige som ser dagens lys her en af dagene, hvis ikke det allerede er sket. Så er der lavet en til en anden sød pige som ikke kunne stå for denne.

Lille turkis velourkjole med små beige blomster i str 4-8 måneder også til den lille babypige som er på vej, ups har ikke fået vendt billedet, men håber i kan se ideen i den alligevel.

Der er også blevet syet et par turkis babyfløjlsbukser til den kommende storebror, i str. ca. 4 år, der er sat en hval på den også, tror jeg har noget med de hvaler, det kan også ses længere nede.

Her ses tingene samlet, jeg er spændt på hvad moderen siger til det. Jeg syntes det skulle matche i farverne og hvorfor skal alt pigetøj være lyserødt????

Her er de andre hæklede grise, de er blevet brugt til pynt til en bryllupsgave, han har fået rødt tørklæde om halsen, hun har fået slør på, og begge har fået hår, de har virkelig gjort lykke hos de nygifte, som er en af mine meget gode veninder og hendes mand, som har en grisefarm, så hvad er mere nærliggende end at bruge temaet grise, hvad de også selv havde gjort på bryllpskagen.


har efter hånden fået syet en del shorts til barnebarnet, og disse er også med en hval, men den er på det modsatte bukseben end den jeg tidligere har syet. Det er bare nogle af de bedste shorts den unge mand har siger moderen :-)

Så jeg syede også lige er par i grønligt stof med padehattemotiv. De er begge syet af genbrugstøj, de blå af min svigerindes cowboybukser, de grønne af oldemors cowboybukser. Begge par er syet i str. ca. 1-2 år så de også kan bruges til næste sommer.



Hættebluse i str. 70 til en lille dreng som blev døbt d. 11 juni 2011. Den er også blevet syet i str. 2 år til barnebarnet, men han får den ikke før senere.


Bukser som er lavet på bestilling til en lille baby som ser dagens lys senere på året.


Lige en bold til dåbsbarnet sammen med hætteblusen, der er en rasle inden i. Og der var syet navn, fødsels og båbsdato på den. Forældrene blev meget glade for tingene. Så det er jo dejligt at lave noget som kan glæde andre.

Håber i har kunnet holde til denne lange række med billeder af hvad jeg har fået lavet de sidste 2 måneder hvor min puter ikke har villet lade mig lægge billeder ind.

4 kommentarer:

  1. Sikke mange flotte ting du har lavet. Jeg kan godt lide alle de hæklede dyr. Jeg tror at jeg selv skal forsøge om jeg kan lave sådanne nogle. Hvilke mønstre bruger du ? Og sikke meget børnetøj du har lavet. Jeg er helt vild med de flotte applikationer du laver. Er det fri fantasi eller har du mønstre/motiver til dette også. Sidder og tænker at man da må kunne finde masser af motiver i malebøger. Ha en dejlig dag.

    Kh Mette

    SvarSlet
  2. Så forstår jeg bedre der har været stille på din blog i lang tid - du har sørme haft travlt kan jeg se.
    Dejligt du er tilbage med dine hyggelige indlæg.
    Knus Jo

    SvarSlet
  3. Smiler Lene ja og den anden pige tror jeg,jeg kender :-)Hun glæder sig og hvor har du været kreativ.Takker igen for nogen dejlige timer hos dig Kram Else

    SvarSlet
  4. Else: Ja du har helt ret i at du kender den anden pige og endda særdeles godt.

    Jo: Ja der har været en del den sidste tid, men helt stille her der dog ikke været, jeg har da lagt indlæg ind, men har ikke kunnet lægge billeder ind af det lavede, så det er der nu rådet bod på ;-) Og der er en del mere krea på vej, men der kommer jo nok tilat gå lidt tid før det ogaå kan ses.

    Mette: Det er ikke så svært somdet ser ud til med den hæklenål, jeg har i mange år udsat at hækle, men da de dyr kun er luft og fastmasker så forsøgte jeg alligevel og med en datter som blev ved med at sige du kan godt mor, kom nu du skal bare have de rigtige hæklenål, ja så kom jeg igang.Du kan låne virkelig gode bøger på biblioteket med hæklede dyr, den jeg har brugt er af Maja Hansen. Mine appilikationer er for det meste fri fantasi og lige hvad der falder mig ind. og så hvilke stoffer jeg har hjemme, er der nogen med søde motiver på så sætter jeg dem tit på et par bukser eller noget af det andet tøj.
    Forsøger også at sælge lidt af det tøj jeg laver, indtil nu er det meste i babystørrelse for jeg har forsøgt at få syet en del af mine rester op.
    og syr også af og til på bestilling, så er der noget som frister så sig til.

    SvarSlet