Ja lige nu er der gang i både strikkepinde og symaskinen, da jeg har en sød veninde som har termin d. 22/6 og en datter der har til september, så noget må der jo laves til de nye små.
Dette lille køresæt har jeg strikket til min veninde i råhvid Merionsilk fra hjertegarn, købt hos Jane som har også har Fru Jensens Unikum. Det kan bruges af både en dreng og en pige, de har nemlig valgt ikke at få kønnet at vide, så vi går og venter i spænding på om det næste der skal laves skal være rødt eller blåt.
Alt dette lækre garn har jeg også købt hos Jane på hendes side Fru Jensens Unikum. Det råhvide er morbærsilke og alt det fine farvede er en blanding af uld og bomuld, som jeg virkelig glæder mig til at komme igang med at få på pindene, skal dog lige have et andet projekt af dem først :-)
Fik i januar en ny symaskine som også kunne brodere, efter virkelig mange forsøg er der kommet dette broderi frem, som sidder på en lille body til mit næste barnebarn.
Men jeg må sige at jeg stadig ikke er dus med den broderi enhed og så at alt står på udenlansk gør det bestemt ikke nemmere. Så lige nu er den lagt på is, til jeg finder en som kan hjælpe mig med at få programmer ned fra nettet og konverseret til min maskine, for har virkelig fundet en masse fine derude.
Fandt lige et lille stykke tyk lækker velour, som der kom disse to par små bukser ud af, det ene par i str. 50 og det andet i str. 60. Nu venter jeg bare på at kunne sy bluser til dem.
Så lidt er her sket og der sker også en masse udenfor i vores have men det er der ikke lige blevet taget billeder af, for hvis folk er til naturgrund så ser vores sådan ud næste over det hele, da den har været ret så forsømt de sidste år, mens vi har bygget om. Men nu er vi gået lidt igang med at rode lidt i den, så måske bliver den værd at vise frem på et tidspunkt :-)
Hav en god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar