fredag den 14. september 2012

Hvad gik august måned og første del af september måned så med?????

 
 Jo der var store oprydningsuge den første uge af august, fryseren blev tømt og der blev lavet saft og marmelade af indholdet. Og af det ser var klar i haven.
 Så det blev til denne samling af glas og flasker som indeholder solbærsaft, ribssaft, kirsebærsaft, jordbærsaft, rabarberlimonade og blandet saft af kirsebær,solbær og rabarber.

Der kom en masse kirsebærmarmelade, stikkelsbær, jordbær, hindbær, solbærmarmelade ud af fryserens indhold. Og da jeg også lige tømte det ud som jeg havde liggende i min venindes fryser så kom der også lige lidt glas med syltede kirsebær frem, så der er klar til sovsen til ris a la manden :-)

Så nu er der for første gang i mange år næsten helt tomt i min fryser for bær. Så nu må jeg håbe på at næste år er et super bærår, så jeg atter kan få fyldt op.
 
 Vi tog så lige en uge til Kreta, men inden vi tog afsted så fik jeg lige klippet disse bukser til Milas, som så blev syet da vi kom hjem, sammen med lidt af det sidste tøj til Amilia.De er lidt for store, men det er helt bevidst, da de så kan ligge lidt så der er et par klar til ham når dem jeg har lige nu er for korte.

Resten af august måned blev brugt på hygge i vores sommerhus.

Og så lige pludselig var vi i september, Amilia meldte sin ankomst, og som i kan se i et tidligere indlæg, så var der blevet lavet en lille gardarobe til hende.

 
 Nu står den så på hattefest på Egeskov marked på søndag og hvad skal man så finde på i år, jo jeg havde da en del ideer, men lige pludselig i tirsdags kom denne ide til mig, så nu var det bare igang med hæklenålen, så der er blevet hæklet på højtryg for at få lavet alle de lyserøde blomster, min veninde som skal med, fik lige overdraget hvervet med at hækle lidt blade. Og så er det hele syet sammen i går aftes og i formiddags.
Jeg er helt sikker på at der ikke er andre end os som har disse fine blomsterkrukker :-)
Så nu skal vi bare nå søndagen........
 
 

1 kommentar:

  1. Hold da op du har haft travlt med frugter og bær ...
    Lækkert med "lidt" på lager :)
    Opfindsomme "hatte" go fornøjelse på søndag
    Knus

    SvarSlet