lørdag den 2. marts 2013

Glædelige nyheder i familien.

Ja så kan jeg vist godt lade bomben springe, jeg skal atter være mormor, og jeg glæder mig vildt til der kommer en lille guldklump mere i familien, denne gang er det denne skønne datter der skal forøge familien, http://snoretoppen.blogspot.dk/2013/03/stilhed-fr-stormen.html og ikke nok med at den lille familie skal udviddes så har de unge også giftet sig.
Kæmpe stort tillykke med det hele Micha, Rasmus og Milas.

Billeder må i se på hendes blog :-)

onsdag den 6. februar 2013

Hvad kan en lille bunke serpentiner blive til.....

Holdt nytårs aften sammen med min mand, vores to skønne døtre, søde svigersønner og to vidunderlige børnebørn.
Og bagefter var der denne lille bunke tilbage, så hvad endte de så med at blive til?????

 Jo der blev rullet og rullet en masse og så kom der denne lille sølvskål frem.
Nu skal den så bare være lidt større, men det må vente lidt. Og så skal den have en gang lak så den kan holde formen.

søndag den 27. januar 2013

Lige et par billeder af de hjemmelavede gaver til barnebarnet.

Ja, Amilia skulle ikke snydes for at få noget hjemmelavet da hun blev døbt, heller ikke selv om hun fik min første halskæde, et fint lille hjerte som hun bar på dåbsdagen, dejligt at noget kan gå i arv.
Der blev syet to bluser som er syet om at tre andre bluser jeg havde liggende, så de er jo på en måde også genbrug lige som hendes kjoler, hun havde på, på dåbsdagen. Bukserne er ikke genbrug, men syet af rester som jeg havde liggende og som lige passede ind i nuancerne.

Da barnets mor er bidt af Peter Plyds og vennerne, så blev der lige syet en lille terning kun med Plyds figurer, bolden har kun forskellige dyremotiver og begge dele har en rasle inden i.
 
Alle tingene vagte stor glæde, og bolden og terningen er i brug, tøjet er lidt for stort endnu, men mon ikke det snart passer da vores lille prinsesse vokser rigtig godt.

søndag den 6. januar 2013

Dåbsbarn i arv og genbrug :-)



I dag, søndag d. 6/1-2013, skal vores yngste barnebarn døbes, og det er ikke en hvilken som helst kjole den unge dame skal døbes i, nej hun bliver skam døbt i den samme kjole som hendes mor blev døbt i.
Så her den sidste tid er der blevet vasket og strøget og oldefar har bundet en fin sløjfe så den kunne blive klar til den store dag.
 


 Der blev ved samme lejlighed sat et stykke hvidt stof ind bag i kjolen, med både moderens og dåbsbarnets navn, så man kan se hvem der har haft kjolen på.
Når den lille prinsesse så er blevet døbt og har sovet en lur, får hun denne kjole på, som er syet om af hendes mors konfirmationskjole, så denne dag er hun i genbrug, da hun også har fået den guldhalskæde på som jeg i sin tid fik i dåbsgave, den går nu videre til den 1. pige i familien efter hendes mor og moster, da de jo er tvillinger hvem af dem skulle så have haft den?
Derfor synes jeg at det var bedre den bare lå god der hvor den lå og nu kommer den så videre. Så dåbsdagen står i arvede ting og genbrug, men navnet er dog flot, fint og helt nyt i familien :-D

torsdag den 3. januar 2013

Lige lidt mere hjemmelavet

Jeg havde for et stykke tid siden fundet en lille rest babyfløjl i den lys grå farve, jeg vil kalde den kitfarvet og en rest gaia og ko stof, som her er blevet brugt til lommer, Skyndte mig at sy bukserne så Amilia kunne nå at få glæde af dem, så de ligger i en størrelse ca. 62-68.

 Kjolen herunder er i str. 6 måneder og er syet af en anden kjolde så det er ren genbrug, som den unge dame kan have på her når det bliver lidt lunere.
 Så på et tidspunkt på en blog herinde en sød rangle, den måtte jeg da bare lave, og da jeg ikke syntes at den skulle være lyserød, så blev den turkis. Har også strikket en i blå til min venindes søn, som er 2½ mdr ældre end Amilia, og han er velig glad for sin. Dejligt.

torsdag den 27. december 2012

Lige et enkelt par julegaver, nu kan de vises. Og godt nytår.

Nu er tingene afleveret, så nu kan de godt vises.

 Denne lille røde vest/undertrøje er strikket i bommuldsgarn til Amilia i str. 6-9 måneder.
 Havde en dag Amilias mor Bianca med i stof og stil, noget der ikke sker ret tit, og hun fladt for det søde grå stof med elghoveder på, så det måtte bare med hjem, og der kom en fin dragt med pink rib i str. 70 til Amilia og bluse med grå ribkanter i str. 98 til Milas ud af det. Nu håber jeg de rigtigt får brugt det.
 Amilia, manglede lige en ekstra djævlehue, så denne er lynstrikket i noget farveskiftende garn jeg havde liggende og som hendes mor syntes så fint ud, så vi var begge spændte på hvordan resultatet endte ud. Den er blevet godt modtaget.

Dette er kun en lille del af de gaver der er blevet lavet, må indrømme at da en del af dem skulle til falster og jeg skulle afsted ret hurtigt, så endte det med at de blev pakket ind uden at der blev taget billede af dem.

Men den røde vest er blevet strikket i coboltblå bommuld og brun uld til min venindes søn sammen med en hæklet rangle, og har fået melding i dag om at de er ibrug og til stor glæde.
Der blev også hæklet en turkis rangle til Amilia, den håber jeg at kunne låne så der kan blive taget billede af den.
Min ene niece havde i sommers ønsket sig et sort halsrør, det blev hun glad for, sammen med penalhuset som er vist i et tidligere indlæg.
Min tante blev glad for sit sjal, som også er vist tidligere.
Så mine gaver er blevet godt modtaget, altid dejligt når man lægger tid og sjæl i det man laver.
Så her på en af årets sidste dage lige et billede af vores juletræ, vi holdt for 1.gang jul herhjemme sammen med ine svigerforældre, så det var en stille og rolig juleaften.
Så nu vil jeg bare ønske alle jer derude i bloglandet et rigtigt godt nytår.

mandag den 3. december 2012

2X24 pakker

Jeg afleverede i sidste uge julekalendere til børnebørnene, havde ikke nået at få taget billedeer af dem, men det har mine søde piger så klaret.

 
 Julekaldenderne har min mor i sin tid broderet til pigerne, nu er de så gået videre til næste generation, synes det er skønt at genbruge juletingene og glæde de små med skønne pakker.
Milas er nu så stor at han har fanget den med julemanden og pakker, så det skal nok blive sjovt.
Kalenderen herover er hans, og den indeholder rigtig mange gode ting, som jeg ved han vil elske. Slik i julekalenderen er jeg ikke den store tilhænger af, så der er som regel ikke noget, i år er der dog sneget sig lidt ind nogen gange for der har været en drillenisse forbi hos os og har hjulpet til med at pakke ind :-)

Denne kalender er så Amilias, hun er jo kun 3 måneder så hun forstår ikke noget af det kalender halløj, men hun skal ikke snydes for sin selv om hun ikke er større.
Den indeholder også skønne ting og sager, nok mere lidt hjælp til forældrene men der er også en masse til prinsessen til når hun bliver lidt større :-)

Til næste år så skal der en masse andre ting i hendes, for så ved hun godt hvad pakkene betyder.

Jeg starter allerede i foråret med at finde små ting til kalenderene, for der skal jo lidt til.

Hvilke juletraditioner har i hos jer??