torsdag den 9. januar 2014

Hvad gik årets sidste måned så med???????? Berlinertur, strik, strik og atter strik og så lige et par bukser :-)

Hvad gik årets sidste måned så med.
Jo vi tog en tur til Berlin med et vennepar, som aldrig havde være der og så kunne vi jo lige se på lidt seværdigheder og et par julemarkeder.
Da vi nu har set og hørt om jul i lang tid, vælger jeg at springe billeder af jul over :-D Vi var afted på en forlænget Weekend fra torsdag-søndag.
 Vi var på tur på kryds og tværs af Berlin, lige fra at se Kaiser Wilhelm Gedächtnis kirche, Gendarmenmarkt, men et meget tætpakket julemarked, det eneste marked det koster penge at komme ind på, til Brandenburger Tor.
 Afslapning på hotelværelset efter en lang dag med masser af indtryk, og aftale om hvad vi skulle bruge næste dag til.
 Der var vi blandt andet oppe i radiotårnet og spise sidst på dagen så vi kunne nyde Berlin og alt det flotte lys der var om aftenen.
 Rundt om i byen var der også nogen af disse sjove mennesker som var klædt ud som alt muligt, ham her sad helt stille og balancerede på en lille tynd pind.
 Alexander Plads og Checkpoint Charlie blev også besøgt. Sidstnævnte er der godt nok lavet en del om på siden vi var der for et år siden.
 Vi benyttede os rigtig meget af sporvogne og metro for at komme rundt. Der går jo ingen tid at komme fra det ene sted til det andet på den måde. Her ventes der lige på at metroen kommer.
 Vi havde bare de lækreste værelser med denne skønne seng, lille køkken, stor gardarobeafdeling lækkert badeværelse med både kar og brus.

Skøn tur som vi sikkert gør om en anden gang. Vi har allerede snakket om hvor vi skal hen næste gang, og er enige om at vinterudflugten skal gå til en ny by, vi kan udforske :-)
 Inden vi tog afsted havde strikkepindene været rødglødende, så disse tre par sokker kunne komme på børnebørnenes pakkekalender d. 1 december. Så de havde "nissesokker" til julemåneden.
 Så blev mit langtidsstrikkeprojekt strikket færdig, jeg startede på denne body i str. 6-9 måneder allerede i sommers mens vi var på Rhodos, men den var havnet i bunken med ufærdige projekter, men blev gravet frem for nu skulle den være færdig så Linus kunne få glæde af den. Den er strikket i det lækreste uld/bomuld som er købt hos www.frujensensunikum.dk den er bare så dejlig blød og lige noget for en lille babykrop.
 Så blev der også lige syet et par bukser til min venindes søn lige på et par timer mens jeg havde det ene ben på vej ud af døren og afsted for at aflevere julegaver og besøge den familie vi ikke skulle være sammen med i julen. Så d. 18 december blev de pakket ind sammen med lidt andre godter til Magnus, så jeg nåede hans julegave også pyha.
Samtidig fik jeg lige en bestilling på disse sokker i str. 46, men måtte sige at jeg ikke kunne nå dem inden jul, men nok skulle forsøge at klare det inden den unge mand som skulle have dem, skulle retur til efterskolen, det blev nået :-)

Så lidt er der da nået i løbet af årets sidste måned, og så er der endda noget som ikke er blevet foreviget også.

onsdag den 30. oktober 2013

Stormens skader, øv øv

Stormen gik desværre ud over drivhuset , der er kun få hele ruder tilbage, øv øv.

 De buede var af plexiglas og er fløjet deres vej eller splintret mod fliserne.
 Vinduerne i siderne var af glas, som nu er pulveriseret og ligger spredt ud i perlestenene.
 Rygningen på vores hus har også lidt skade, så vi håber at vores tækkemand kan komme igang i morgen, med at lægge nyt på.
Så det skal holde tørt, så det kan blive lavet, han skal også have udbedret skodtrenderne, som den har været gal med længe. SÅ ingen regn her, er et kæmpe ønske.

tirsdag den 22. oktober 2013

Græskarlygter og lørdagshygge

I lørdags stod det her i huset på familiehygge med døtre, svigersønner og børnebørn. Der var planlagt lidt forskelligt.
Der blev syet en julesok færdig sammen med Bianca, den kan i helt sikkert se på et senere tidspunkt på hendes blog. Bianca´s kageverden.

Fundet stof til linning til bukser som Michelle er igang med, disse kan måske ses på hendes blog: snoretoppen, på et tidspunkt.

Der blev lavet mad i fællesskab, hjemmelavet oksekødssuppe og oksesteg med kartofler og hvad der ellers hører til her hos os :-)

I fredags var jeg en tur i Rudkøbing og se teater sammen med ældste barnebarnet, mor og lillebror. Og så skulle der også lige købes græskar så vi havde nogen at lave lygter af.

Der kom dette skønne og flotte resultat ud af det, dem med edderkoppen og heksen er Biancas værk, Jack the pumpkin er Michelles værk. det kæmpestore med firkantede øjne er mit og ældste barnebarnets værk, da Milas kun er 3½ år, så er det med tålmodighed ikke lige den stærke side, så da vi havde tegnet ansigtet, så kunne jeg godt lave resten.

Der er også blevet lavet et par mini græskar men de er ikke kommet med på billedet.

Ældste barnebarnet og forældre blev og overnattede, så søndagen blev brugt på hygge.

Milas havde gang i at hjælpe morfar med at lave løbegård til Frodo, så han havde ikke lige tid til at gå tur med forældre, lillebror og mormor, så vi gik i skoven og samlede lidt ting til vores kreative hygge søndag i november.

Dejlig weekend, nyder virkelig når vi alle er samlet og hygger os med diverse projekter, både hver for sig og sammen. Så disse weekender samler jeg på :-D

Hvad samler du på?????

torsdag den 17. oktober 2013

Lidt bliver det til, men ikke så meget med en hundehvalp med dårligt ben i huset.

Har fået hæklet lidt små græskar af nogen af de garnrester jeg havde liggende, alle de mørk orange har fået ny ejer, da mine ene  veninde bare måtte eje dem.
 Der er også kommet et par strømper af pindene, farven snyder de er meget mørkere i virkeligheden, det er ældste barnebarnet der selv har valgt farveskiftgarnet, da han ikke kunne finde noget rødt i min strømpegarnskurv, da han skulle vælge garn til nye strømper. Jeg har så siden fundet en rest rødt, så sammen med noget gråt så bliver det sikkert til nissestrømper her i den kolde tid.
 En af mine meget gode venners hund Pepsi var ude på opdagelse sammen med Frodo, i torsdags, de har meget travlt med at finde ud af hvad der gemmer sig i krattet. De havde en rigtig hyggelig dag, der desværre endte med at den lille kom til skade, hvad han lige har lavet ved jeg ikke, men det gik godt nok stærkt, 30 sekunder med ryggen til ham og så havde han ødelagt sit knæ, så først en tur til egen dyrlæge fredag, som ikke turde røre ved knæet, men henviste til Århus Dyrehospital, hvor vi så var oppe med ham tirsdag for at blive opereret i knæet og så op efter ham onsdag.
 Så den næste tid, nærmere ca. 6 - 8 uger skal foregå i meget roligt tempo, hvad ikke er nemt når man er en 5 måneder gammel hvalp med krudt i numsen. Men det skal jo hele, så han atter bliver fin og kan løbe omkring.
 Her er Amilia ved at stifte bekendskab med det nye familiemedlem, hun synes han er så sød, at han da lige skal kysses lidt og også gerne krammes, hvad han heldigvis finder sig i.
 Var det godt ser hun ud til at spørge :-) Hun er da skøn min lille troldeunge af et midter barnebarn.
 I dag har Milas haft mormorhygge dag, hvor der er blevet bagt boller, uhmm de var bare blevet så lækre, han er god til at bage, også selv om han lige skulle nusse Frodo ind i mellem, med børn og dyr i huset hjælper det ikke at være sart :-D

Ud over at bage, fik vi også fodret min venindes høns, samlet æbler til hans mor, plukket tomater og hindbær til ham og lidt vindruer. Leget i sandkassen og lavet aftensmad, så det var en glad og træt lille dreng der kom i seng efter et dejligt langt bad.
Så det har bare været en rigtig hyggelig dag, hvor selv jeg er godt træt. og glad, for hvem kan stå for sådan en skøn unge der kommer løbende og siger: mormor jeg elsker dig.

mandag den 23. september 2013

Nyt familiemedlem....

Nyt familiemedlem, er flyttet ind. Efter lang tids overvejelse, gav jeg mig til sidst, manden har længe gerne villet have hund . Han endte med at falde for denne smuksak, men jeg fortalte også at det ikke blev mig der luftede hund kokken. meget tidligt og sent, det blev hans job. Jeg endte dog med at tage aftenturen med han i går da jeg trængte til at komme ud.

 Han er 4 måneder med masser af krudt i numsen, alt skal undersøges. Men hvor kan han dog larme, af opdrætterne fik vi at vide at det var en god idé at han fik et bur som var hans "helle" så det har han så fået. Men niks jeg vil da ikke være i det når jeg ikke kan se jer, så det endte med at hund og bur flyttede i soveværelset i nat og døren blev lukket så kattene kunne få lidt fred og ro.
Kattene brugte en del tid i går på at se ham an, og de synes ikke at han er spændende, så de fortrækker, men mon ikke de nok skal vænne sig til hinanden, da han kommer fra et hjem med en masse katte.

Så var der jo lige det store problem, hvad skulle han så hedde. Fra opdrætterne hed han Alfie, men det syntes jeg ikke lige passede til ham, så han er kommet til at hedde Frodo. Hvad han vist synes er ok.


tirsdag den 17. september 2013

Skulle egentlige gøre rent og rydde op ,men så ......

Skulle egentlig gøre rent og rydde op, men så kom jeg lige til at fat i en kurv med garn og så gik der hækling i den i stedet for.

Så det der skulle have været sortering og oprydning af kurve, skuffer og andet med garn endte ud i denne lille bold her til aften.

Har ingen opskrift, hæklede bare noget ud af de bomuld rester jeg fandt i en pose. Den er hæklet på nål 4 og i  dobbelt og enkelt garn, alt efter hvad der var i posen.

Hvad har i lavet i dag og i aften ?????

mandag den 9. september 2013

Weekendens marked på Pilegaarden.....

Weekendens marked på Pilegården, gik fint, vi havde godt vejr og hyggede os.
Om i så fik solgt en masse, jo rimeligt. Og dem der ikke nåede en tur derover, så er jeg at finde sidst i denne måned inde på vores lokale friskole, der kommer mere om det senere.
Der var igen gang i vores trailer med brugt tøj, rigtig mange kiggede forbi og fandt noget de kunne bruge.

Dog var og er denne lille dame ikke til salg, og hun kan heller ikke være i en pose :-)

Vi fik besøg af hende og hendes forældre sidst på søndagen og så gik den vilde jagt på spændende oplevelser ellers ind, for der var en masse for den lille dame at kigge på.

Vi er på marked igen til næste år, så nåede du det ikke i år så kom der.