torsdag den 22. juli 2010

Strikkede ting og så da lige anden RASMUS.

Da vi sidste sommer blev præsenteret for et brev solsikkefrø med en sød lille besked på om at vi skulle være morforældre, så måtte mine strikkepinde jo igang i en fart, så det startede med at blive dette lille sæt, i råhvid og grå lavet i str. ca. 3 måneder.

Vi viste jo ikke lige på det tidspunkt om det blev en lille herre eller en lille frøken, så alt blev lavet i neutrale farver, også disse strikkede bukser, som jeg i sin tid også lavede til barnets mor og hendes søster, så de er selvskrevne i enhver babygardarobe :-)

Den kommende barnefader fik lige lov til at bestemme kontrastfarven i dette sæt, og den endte med at blive mintgrøn, både bukser, trøje, sokker, hjælme er strikket i babygarn fra kvickly, og er rigtig lækkert at strikke af.

I vores familie har vi nu haft en tradition i snart 26 år at alle børn får en Rasmus, han ser ikke ens ud hvergang men som regel er grundfarven altid blå. Denne her blev syet i sidste øjeblik, for skulle lige finde det rigtige stof til næb og fødder, da vi nu viste at det blev en lille herre, og han skulle jo ikke have lyserødt :-)


Selv på mit arbejde strikkede jeg, bl.a disse mange sokke-støvler som altid bliver godt modtaget, er i skrivende stund atter igang med nogle flere, denne gang i str. 6-9 måneder har for mange år siden lavet min opskrift om så de kan blive lidt større.

Så mon ikke mit søde barnebarn nu kan holde varmen her til vinter når han atter får brug for varme sokker, skal også igang med rigtige strømper til ham, de skal være lige som morfars tror jeg da jeg har en del restegarn liggende som lige vil passe til sokker til en lille mand :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar