onsdag den 30. oktober 2013

Stormens skader, øv øv

Stormen gik desværre ud over drivhuset , der er kun få hele ruder tilbage, øv øv.

 De buede var af plexiglas og er fløjet deres vej eller splintret mod fliserne.
 Vinduerne i siderne var af glas, som nu er pulveriseret og ligger spredt ud i perlestenene.
 Rygningen på vores hus har også lidt skade, så vi håber at vores tækkemand kan komme igang i morgen, med at lægge nyt på.
Så det skal holde tørt, så det kan blive lavet, han skal også have udbedret skodtrenderne, som den har været gal med længe. SÅ ingen regn her, er et kæmpe ønske.

tirsdag den 22. oktober 2013

Græskarlygter og lørdagshygge

I lørdags stod det her i huset på familiehygge med døtre, svigersønner og børnebørn. Der var planlagt lidt forskelligt.
Der blev syet en julesok færdig sammen med Bianca, den kan i helt sikkert se på et senere tidspunkt på hendes blog. Bianca´s kageverden.

Fundet stof til linning til bukser som Michelle er igang med, disse kan måske ses på hendes blog: snoretoppen, på et tidspunkt.

Der blev lavet mad i fællesskab, hjemmelavet oksekødssuppe og oksesteg med kartofler og hvad der ellers hører til her hos os :-)

I fredags var jeg en tur i Rudkøbing og se teater sammen med ældste barnebarnet, mor og lillebror. Og så skulle der også lige købes græskar så vi havde nogen at lave lygter af.

Der kom dette skønne og flotte resultat ud af det, dem med edderkoppen og heksen er Biancas værk, Jack the pumpkin er Michelles værk. det kæmpestore med firkantede øjne er mit og ældste barnebarnets værk, da Milas kun er 3½ år, så er det med tålmodighed ikke lige den stærke side, så da vi havde tegnet ansigtet, så kunne jeg godt lave resten.

Der er også blevet lavet et par mini græskar men de er ikke kommet med på billedet.

Ældste barnebarnet og forældre blev og overnattede, så søndagen blev brugt på hygge.

Milas havde gang i at hjælpe morfar med at lave løbegård til Frodo, så han havde ikke lige tid til at gå tur med forældre, lillebror og mormor, så vi gik i skoven og samlede lidt ting til vores kreative hygge søndag i november.

Dejlig weekend, nyder virkelig når vi alle er samlet og hygger os med diverse projekter, både hver for sig og sammen. Så disse weekender samler jeg på :-D

Hvad samler du på?????

torsdag den 17. oktober 2013

Lidt bliver det til, men ikke så meget med en hundehvalp med dårligt ben i huset.

Har fået hæklet lidt små græskar af nogen af de garnrester jeg havde liggende, alle de mørk orange har fået ny ejer, da mine ene  veninde bare måtte eje dem.
 Der er også kommet et par strømper af pindene, farven snyder de er meget mørkere i virkeligheden, det er ældste barnebarnet der selv har valgt farveskiftgarnet, da han ikke kunne finde noget rødt i min strømpegarnskurv, da han skulle vælge garn til nye strømper. Jeg har så siden fundet en rest rødt, så sammen med noget gråt så bliver det sikkert til nissestrømper her i den kolde tid.
 En af mine meget gode venners hund Pepsi var ude på opdagelse sammen med Frodo, i torsdags, de har meget travlt med at finde ud af hvad der gemmer sig i krattet. De havde en rigtig hyggelig dag, der desværre endte med at den lille kom til skade, hvad han lige har lavet ved jeg ikke, men det gik godt nok stærkt, 30 sekunder med ryggen til ham og så havde han ødelagt sit knæ, så først en tur til egen dyrlæge fredag, som ikke turde røre ved knæet, men henviste til Århus Dyrehospital, hvor vi så var oppe med ham tirsdag for at blive opereret i knæet og så op efter ham onsdag.
 Så den næste tid, nærmere ca. 6 - 8 uger skal foregå i meget roligt tempo, hvad ikke er nemt når man er en 5 måneder gammel hvalp med krudt i numsen. Men det skal jo hele, så han atter bliver fin og kan løbe omkring.
 Her er Amilia ved at stifte bekendskab med det nye familiemedlem, hun synes han er så sød, at han da lige skal kysses lidt og også gerne krammes, hvad han heldigvis finder sig i.
 Var det godt ser hun ud til at spørge :-) Hun er da skøn min lille troldeunge af et midter barnebarn.
 I dag har Milas haft mormorhygge dag, hvor der er blevet bagt boller, uhmm de var bare blevet så lækre, han er god til at bage, også selv om han lige skulle nusse Frodo ind i mellem, med børn og dyr i huset hjælper det ikke at være sart :-D

Ud over at bage, fik vi også fodret min venindes høns, samlet æbler til hans mor, plukket tomater og hindbær til ham og lidt vindruer. Leget i sandkassen og lavet aftensmad, så det var en glad og træt lille dreng der kom i seng efter et dejligt langt bad.
Så det har bare været en rigtig hyggelig dag, hvor selv jeg er godt træt. og glad, for hvem kan stå for sådan en skøn unge der kommer løbende og siger: mormor jeg elsker dig.

mandag den 23. september 2013

Nyt familiemedlem....

Nyt familiemedlem, er flyttet ind. Efter lang tids overvejelse, gav jeg mig til sidst, manden har længe gerne villet have hund . Han endte med at falde for denne smuksak, men jeg fortalte også at det ikke blev mig der luftede hund kokken. meget tidligt og sent, det blev hans job. Jeg endte dog med at tage aftenturen med han i går da jeg trængte til at komme ud.

 Han er 4 måneder med masser af krudt i numsen, alt skal undersøges. Men hvor kan han dog larme, af opdrætterne fik vi at vide at det var en god idé at han fik et bur som var hans "helle" så det har han så fået. Men niks jeg vil da ikke være i det når jeg ikke kan se jer, så det endte med at hund og bur flyttede i soveværelset i nat og døren blev lukket så kattene kunne få lidt fred og ro.
Kattene brugte en del tid i går på at se ham an, og de synes ikke at han er spændende, så de fortrækker, men mon ikke de nok skal vænne sig til hinanden, da han kommer fra et hjem med en masse katte.

Så var der jo lige det store problem, hvad skulle han så hedde. Fra opdrætterne hed han Alfie, men det syntes jeg ikke lige passede til ham, så han er kommet til at hedde Frodo. Hvad han vist synes er ok.


tirsdag den 17. september 2013

Skulle egentlige gøre rent og rydde op ,men så ......

Skulle egentlig gøre rent og rydde op, men så kom jeg lige til at fat i en kurv med garn og så gik der hækling i den i stedet for.

Så det der skulle have været sortering og oprydning af kurve, skuffer og andet med garn endte ud i denne lille bold her til aften.

Har ingen opskrift, hæklede bare noget ud af de bomuld rester jeg fandt i en pose. Den er hæklet på nål 4 og i  dobbelt og enkelt garn, alt efter hvad der var i posen.

Hvad har i lavet i dag og i aften ?????

mandag den 9. september 2013

Weekendens marked på Pilegaarden.....

Weekendens marked på Pilegården, gik fint, vi havde godt vejr og hyggede os.
Om i så fik solgt en masse, jo rimeligt. Og dem der ikke nåede en tur derover, så er jeg at finde sidst i denne måned inde på vores lokale friskole, der kommer mere om det senere.
Der var igen gang i vores trailer med brugt tøj, rigtig mange kiggede forbi og fandt noget de kunne bruge.

Dog var og er denne lille dame ikke til salg, og hun kan heller ikke være i en pose :-)

Vi fik besøg af hende og hendes forældre sidst på søndagen og så gik den vilde jagt på spændende oplevelser ellers ind, for der var en masse for den lille dame at kigge på.

Vi er på marked igen til næste år, så nåede du det ikke i år så kom der.

torsdag den 5. september 2013

Hvad skal du i weekenden???????????

Hvad skal du i weekenden??????? Jeg skal på marked. Jeg har en bod sammen med en veninde hvor vi sælger lidt af hvert tøj, hjemmestrikkede strømper, garn, vaser, sandlegetøj og meget mere.

Der er også mange andre stande og det hele foregår i rigtig hyggelige omgivelser, så jeg vi krydser fingre for at vejret atter er med os.

Så kom og kig, jeg ville være glad for at se nogen jeg kender :-)

onsdag den 4. september 2013

Ja her på det sidste er der sket en del i vores lille familie. Vi er blevet morforældre til nok den dejlig prins og vores lille prinsesse er blevet 1 år nu. Og vores store prins er en stolt storebror og fætter og passer godt på de små.
 Hos prinsessen er der altid disney på programmet eller Peter Plyds, så selvfølgelig skulle hun da have sengetøj til sin lille røde dukkevogn med Peter Plyds og vennerne. Bolden har længe ligget og ventet på at kunne komme hjem til hende og den er taget i brug og krammes tit.
 Hun fik også en fin hættebluse magen til fætrenes, næsten :-) samme farve men med små beige blomster, den er så stor at hun har glæde af den længe.
Og ny kjole skulle der da også til en prinsesse, denne er lavet af en anden kjole og så er der sat en blondekant på forneden for at gøre den ekstra fin til den lille frøken, som rask traver rundt :-)
Sidste sommer da vi var på Kreta, viste vi jo allerede at der kom en lille pige i familien, så jeg strikkede den gule bluse med striberne mens vi var dernede, så der svandt lidt i garnresterne, men kun lidt. Den turkise kjole er blevet forlænget lidt så den kunne passe hende nu, og moderen havde ønsket sig en ny hue til hende for længe siden, så der hoppede også lige en rød djævlehue af pindene her den anden dag, den er strikke i uld/bomuld fra Geilsk.
 Til vores nye prins blev der produceret lidt sokker og hæklet en fisk med rangle i.
 Syet et turkis sæt i lækker velour i turkis og lime. Han fik også en hue som moderen allerede havde fået.
Storebror skulle da ikke snydes så der blev syet en hættebluse til ham i turkis og lime og en til lillebror, dog uden hætte. så kan de være ens engang i mellem.
 Her er vores dejlige prinsesse Amilia godt igang med at guffe en hindbærsnitte, det er bare lækkert synes hun.

Den stolte storebror Milas med lillebror Linus. De skal nok få det sjovt sammen når lillebror bliver større, allerede nu har han en stor og omsorgsfuld beskytter i sin bror.

onsdag den 28. august 2013

Vi tilbragte de sidste af mandens feriedage i sommerhuset, hvor han bare lige skulle.... som han plejer et eller andet byggeprojekt, denne gang var det at færdiggøre vores alkove. Og den blev færdig så vores gode venner kunne indtage den da de kom fredag sidst på dagen.

 Men inden mad, hygge og søvn, skulle vandet lige prøves af. Jeg synes det er koldt efter en uge på Rhodos, så jeg blev på badebroen imens de var i.
 Efter maden blev det tid til en aftentur på diget inden desserten. Og vi måtte lige have et par billeder af den flotte solnedgang.
Retur i sommerhuset blev der hygget, snakket g nydt lækker is og god portvin, kaffe og likør.
Omkring midnat ringer telefonen, det er datteren: Mor vandet er gået, ok jeg vækker Søren og siger du har ikke drukket og vi skal retur til Rudkøbing efter Milas, det er nu. Så hurtigt ud af døren vennerne klarer sig selv. men niks vi når ikke til Rudkøbing, for den nye baby har da ikke tid til at vente på sine morforældre henter storebror, så han vælger at blive født mens vi er midt på Storebæltsbroen. Så nu hedder målet Svendborg sygehus, der lander vi kl. 03.30 og ser lige den lille ny som ikke er en time gammel, skøn lille baby. Tager storebror med os, han havde klaret det hele i stiv arm. Vi vælger at køre retur til os på fyn og tage færgen retur til Lolland og sommerhuset tidligt.

Her blev resten af lørdagen brugt sammen med vennerne og Milas, på Rewentlov  marked med kiggen på boder. Milas og morfar ledte efter en bus, den fandt de også tilsidst.
 Men først måtte denne bus lige prøves og den var ret sej syntes Milas. Hjem til sommerhuset, godt trætte var vi alle og så var det tid til lidt mad, vores venner skulle retur til Fyn. Dejligt med sådanne venner der bare tager ens børnebørn som var det deres egene.
Søndagen blev brugt på hygge, til brunch hos nogle venner vi har i Nakskov, det var med fart på, de har en pige, Freja som er 2 år yngre end Milas, men det gjorde ikke noget de legede bare så fint sammen og syntes det var snyd at vi skulle hjem itl sommerhuset og Freja sove til middag.

Retur på Fyn/Langeland og aflevering af Milas blev det endelig tid til at se rigtigt på vores nye barnebarn og Milas på sin lillebror. Han havde hele weekenden gået og sagt : jeg elsker min lillebror <3 nbsp="" p="">
Her ses de så sammen de to dejlige drenge, Milas med Linus. der er ingen tvivl om at de nok skal få det sjovt sammen når den tid kommer.

Så vi fik nået en masse på kun et par dage.

søndag den 4. august 2013

Dækservietter og glasbrikker

I går var vi til sommer fest hos min ynglingstante og onkel, og da jeg ved at de sætter stor pris på ting som er hjemmelavede og med tanke på dem så kom der disse 6 dækservietter og 12 glasbrikker ud af det.


Jeg fik ryddet lidt ud i mit stoflager ved denne lejlighed, for tanken var også at det skulle være lidt "retro" agtigt og samtidig i nogle lidt sommerlige farver.

Det synes jeg også de er blevet, og modtagerne blev enormt glade for dem, så det var jo dejligt at have lavet noget som bare gik rent ind.

Det hele er lavet med en krydsteknik så de er blevet dejligt tykke samtidig.

Helt sikkert ikke de sidste der bliver lavet, har allerede en idé om farve sammensætning tl de næste :-)

torsdag den 18. juli 2013

Nyt til sommerboligen

Så har det været gang i symaskinen og der er blevet produceret et tæppe og en matchende pude som skal bo i sommerhuset, der har været rodet vildt rundt i kasserne med stoffer.

 Og der har været hentet stof i sommerhuset, så det stof vi i forvejen har brugt som gardiner og puder indgår i de nye ting, sammen med en del andre stoffer, som jeg synes passer godt ind i temaet sommerhus.
Det er f.eks. stofferne med have redskaber, bier, æbler og fugle.

Tæppet er blevet syet sammen med kokosknapper og bumuldssnor, istedet for at forsøge at quilte det på symaskinen, da det er 130x190 og ikke lige var til at holde styr på.

Så har du en god måde at quilte så stort et tæppe, så må du gerne give lidt hjælp :-)


mandag den 15. juli 2013

Tur på Ørbæk Marked, resulterede i....

hele denne bunke lækre garn. det forreste lilla og grå er ren bomuld, det lyseblå, petrol, lilla og sorte er bomuld/uld, det bagerste petrol, lilla og turkis er bomuld/hør. Da ynglings garn pusheren havde en stand derovre i år, hun var kommet langvejs fra, helt fra Videbæk.
 Lige det sidste garn har jeg strikket af før, nemlig i vinrød som er kontraststriben i min blå Karlakjole og er et super skønt garn at strikke med. Og det forbliver også rigtig pænt efter mange gange vask :-)
Det nye lilla og grå glæder jeg mig til at afprøve, og har lovet at give tilbage melding om resultatet af det.

Bomuld/uld garnet har jeg lavet en lille strikkeprøve af, og det er også utroligt lækkert at strikke af og have på.

Så skulle du få lyst til at se nærmere på dette lækre garn og alt det andet hun har i sin lille butik, så tag et kig ind på Janes fine hjemmeside : www.frujensensunikum.dk

Og skynd jer for lige nu har hun rabat på det :-)



tirsdag den 25. juni 2013

Lidt kreativt er der også blevet lavet......

der er kommet et par små shorts ud af en rest lilla babyfløjl til Amilia, de blev pyntet med et par stjerner og fik elastik i benene så det fik lidt ballonform.


 Der blev også lige syet et par lilla tullebukser med svampe, da troldeungen lige nu vokser ud af alt sit tøj.


 Så er der blevet syet en hættebluse i str. 90 til en af min datters veninders søn, jeg håber den er faldet i venindens smag.
 Og da min venindes søn bliver 1 år lige om lidt, så blev der også syet en til ham i str. 80, som han får sammen med nogle bukser som jeg har haft liggende et stykke tid.
 Karlakjolen er også hoppet af pindene, den er strikket i bomuld/hør og vejer ca. 630 gram, og er allerede blevet flittigt brugt. Jeg har forlænget den ca. 10 cm så den fik den længde jeg gerne ville have.
 Troldeungen har også fået en ny kjole i sart lyserød, lyseblå og råhvid, i bomuld/uld.
Så noget kreativt er der blevet lavet, mens manden har gravet med store maskiner i haven.

Hvad sker der lige nu hos os?????



Ja her i foråret har den stået på nedlæggelse af en del bede, så vi har faktisk ikke nogen baghave mere.
 Men midt i alt grave arbejdet blev der tid til at Milas og morfar fik lagt kartofler og.......
 Milas fik gravet en masse regnorme op, som han studerede  og siden gravede ned i en af jordbunkerne.
 Troldepilen er blevet fredet sammen med et lille nyt æbletræ.
 Min fine lilla syren fik også lov til at blive, men ellers blev resten fjernet.
 Når man er kat her i huset, så bruger man tiden til at sove i brændekurven og lænestolen, mens vi andre roder i haven, for det er så trættende at se på alt det arbejde vi laver ;-)
Der er også blevet lavet nogle højbede, den kommer der mere om senere, også hvordan det går med haven.