tirsdag den 31. maj 2011

Samling af rødt med hvide prikker :-D

Her gennem nogen tid har jeg været på indkøb i Svendborg i Bach, og har efterhånden fået købt en del af dette søde keramik, det skulle være mørk pink, men jeg synes nu det virker mere rødt.




Der mangler lige 2 skåle og 2 marmeladekrukker på billedet, for dem har jeg brugt som morsdagsgaver, hvor de var pakket sammen med en blomst og et glas hjemmelavet marmelade, og det vagte stor glæde hos både min mor og min svigermor.




Min svigerfar blev 75 år i søndags, og da vi havde lovet at hjælpe til med at lave brunch og manden nok så galant havde sagt, Lene klarer marmeladen, der er masse på lager, ja så syntes jeg også at den skulle i søde krukker, så de 5 af krukkerne har nu været med til en fødselsdag hvor der var lavet små kort med hvad hver enkelt krukke indeholdt, der er desværre ikke blevet taget billede af dem, øv øv.




Nu står tekanden, en saftkande, 2 skåle og en del krukker i vores sommerhus, for de er da lige til en skøn solskinsdag vil jeg da mene.


Og hvem siger at de skal bruges lige netop til te, saft eller marmelade??? De kan da også bruges til en sød buket blomster eller noget helt andet.


Blogtræf hos Marlene

I går var vi 7 kreative kvinder der var samlet til hygge hos Marlene, der blev snakket, grint, syslet og hendes give away blev trukket.

Vejret var godt det meste af dagen,så vi kunne sidde ude og nyde hendes dejlige have. Uha jeg endte med at blive rød, men opdagdede det først da jeg var kommet hjem. Der var en masse lækkerier hele dagen igennem lige fra hjemmebagt brød og boller til lækker kage både fra Marlene og Marianne.


Tak for en dejlig dag til Marlene og alle jer andre som var med.


torsdag den 26. maj 2011

Pakke i pakkelegen

Se denne skønne pakke har jeg fået retur fra Mette Kathrine som var med i min del af pakkelegen.

Den indeholdt en af hendes skønne fugle som jeg længe har været vild med, små stykker papir, et sæt gør det selv øreringe i sølv med blå sten, dem skal jeg have lavet inden så længe, og en pose med små sukkerblomster, som desværre havde lidt overlast under transporten, men ca. ½ er hele så dem skal jeg bruge til en særlig lejlighed.

onsdag den 25. maj 2011

Så blev der atter spyttet lidt shorts ud af symaskinerne.

Ja så blev det atter til lidt shorts til barnebarnet, håber de falder i forældrenes smag. De er alle syet i str. 1-2 år så måske han også kan bruge dem næste sommer :-)
Vejret har jo ikke lige været til at dyrke solen i her de sidste par dage og det har blæst ret meget her hos mig, så symaskinerne har fået lov til at arbejde lidt.

Cowboyshortsene har fået en lille hval på, den er set et eler andet sted her i blogland, men jeg kan ikke huske hvor, så den er lånt som inspiration.
Disse shorts er lidt længere i benene og har fået lomme på den ene side.


Her ses de forfra, de er i lys sandfarvet lærred. Faktisk er det et par af min svigerindes bukser der har ladt livet til fordel for disse og de næste par shorts. Kan jo lige så godt genbruge når det ikke kan ses at de har været brugt :-)

Hov vores ene kat syntes lige den skulle hjælpe til med at sy, så den har redt seng i mine stofrester på sybordet.

Disse har fået lommer foran det er lidt svært at se, er kortere end de første og har en snørre med Peter Plyds i livet, det er egentlig en skosnørre som min datter og jeg købte da vi var på Døllefjelde Marked i Stor Bededagene. Vi var enige om at de da kunne bruges til andet end at snørre sko med, så nu er den blevet til bindebånd til pynt, da der er elastik i livet på dem alle sammen.


Hvad F_____ sker der lige på bloggen?????

Hvad Fa___ sker der lige på bloggen?????

Kan ikke kommentere på andres blog.

Er der andre der har det lige sådan????

Er der nogen der ved hvad man sakl gøre for at kunne????????

mandag den 16. maj 2011

Pakkeleg, hvem vil være med??? Se lige hvad jeg vandt.

Ups......... meldte mig for et stykke tid siden til en lille pakkeleg hos Camilla men har ikke fået vist hvad jeg fik i min dejlige pakke. Den indeholdt et fint rødt viskestykke med hvide prikker en stykke hvidt stof med blomster, palietter, knappenål, perler og søde roser i blålige nuancer.

Nu vil jeg så sende pakkelegen videre, vil du være med???????

Reglerne er sådan at de to første der skriver herunder sender jeg en pakke.
Når du har modtaget pakken, laver du et lignende indlæg, sender en pakke retur til mig og til de to første som skriver hos dig.

Synes denne lille leg skal vare lidt endnu, så kom med i legen.

søndag den 15. maj 2011

Billeder fra vores lille minimarked :-) og så lige et par shorts som blev syet i dag

Ja hvad skal sådan en kedelig regnfuld og blæsende søndag gå med?????
Jo den skal bruges på at sy et par shorts til barnebarnet, for vi får vel sommer på et tidspunkt.

De har lommer bagpå og er syet lidt større end de turkise jeg før har syet.

Så er her lige lidt billeder af vores lille marked, alt babytøjet havde vi hængt til "tørre" og så sat vores strikkede babystøvler, strikkede strømper og andre hjemmelavede ting nedenunder, så der var lidt system i det.

Midt i havde vi en masse tøj blandet nyt og lidt brugt, det fik vi solgt lidt af også.


Min søde veninde lige midt i teltet, ved at tage et billede af det hele :-)


Vi havde også en anden veninde med som kom fra Kerteminde.


Vi havde en rigtig hyggelig dag selv om vejret drillede. Og vi er også sikre på at det var derfor der ikke kom så mange over middag for det øsede ned der.


Men vi vil helt klart gentage det, måske til efteråret. Men først skal vi lige en tur på Pilegården i september og ind på vores friskole, derefter må vi så lige se hvad vi har lyst til. Ellers bliver det til foråret igen.

Lidt tøj til vores marked.

Syede lige lidt tøj i små størrelser til vores marked, for at se hvordan det blev modtaget. Det blev kigget på og kommenteret at det da var fint, så det er da en begyndelse.
Overall i lyseblå med hvide prikker, blonde på lommen og flæsekant i str. ca. 60. Fint til en lille pige.

Cowboyoveral med lommer foran i str. 60.

Hvid fløjlsspencer med peterhattemus på maven og som foer i str. 1 år, blomstret spencer med lyseblåt foer og lomme i str. 6 måneder.

Bluser i str. 70 og 80, der mangler en på billedet i hvid.

Den sortmønstrede med hvide ærmer er solgt og skal være gave til en lille pige som snart fylder 1 år.


Alle tingene er til salg hvis der er nogen som har interesse, så læg en besked, så snakker vi om prisen, men har forestillet mig at bluserne kommer til at ligge på omkring 50 ,- og bukser og spencere på 100,-

lørdag den 14. maj 2011

Resultat af loppe,genbrug og kunstmarked.

Måske vi skal overveje at holde det to dage til næste år, eller hvis vi skulle få lyst til efteråret. Det er jo det samme arbejde at pakke ud og ind.

Vi havde mange besøg de første par timer og fik da også solgt lidt, men så kom der regne og så var der ikke lige besøg. Så eftermiddagen så lidt tynd ud.

Så derfor vores idé om at bruge en hel weekend næste gang, og så håbe på godt vejr, og måske et par stykker mere der kunne have lyst til at være med.

Nå men vi havde en rigtig hyggelig dag, og hvad er så bedre end at blive inviteret over og spise hos nogle venner som havde fulgt med på sidelinjen, det er da lækkert ikke at skulle tænke på mad sådan en dag.

Håber alle får en god søndag.

fredag den 13. maj 2011

Loppe, genbrug, dødsbo og kunstmarked

Øv øv nu har jeg de sidste par dage forsøgt at komme ind og lave dette indlæg, men først nu kan jeg komme ind. ( Og billedet vil ikke godtages, så i må desværre undvære det)

Så det bliver en i sidste øjebliks melding.

Min veninde og jeg holder et lille marked i morgen lørdag d. 14 maj på midtfyn, nærmere bestemt på Søfældevej 1 Krarup, 5750 Ringe.

Vi har får måske besøg af nok en pige som sikkert har lidt tøj med.

Vi har en hel masse forskellige ting, lige fra søde små Bundgaard babysko til reoler, så kom og kig.

Vi håber og beder til at vejret holder.

God weekend

onsdag den 11. maj 2011

Hæklet svamp med ny clover hæklenål :-)

Så blev der gjort et forsøg på at hækle en svamp, er godt tilfreds med resultatet, når jeg nu ikke er så erfaren udi hæklekunsten.

Men jeg har jo også fået 6 fine lækre hæklenåle, som min ene søde svigersøn har købt til mig på nettet, så selvfølgelig skulle de afprøves, og må helt sikkert give min datter ret i at clover er fantastiske. Nu er de hæklenåle jeg har fået i hele numre, så må jeg se hvornår det bliver de halve, men kan jo altid ønske mig dem :-)










tirsdag den 10. maj 2011

Besøg af tre skønne kvinder. :-)

I dag har jeg haft besøg af tre skønne kvinder til et mine blogtræf.



Det var Marianne, Marlene og Rikke.


Marianne sms´ede til mig her lige før weekenden og ville da lige høre om jeg ikke ville have besøg og det ville jeg da gerne.


Så idag er her blevet hygget, snakket og forsøgt at tyde et tysk mønster på en taske som Marlene gerne vil igang med. Men det var vi ikke så gode til, så vi blev enige om at hun måtte lave et forsøg. Vi fik snakket om patchwork, kigget på Rikkes fine tæppe, mon ikke hun lægger et billede på sin blog af det på et tidspunkt, set hvor langt Marianne var kommet med sit. Rikke og jeg fik strikket lidt.


Det har været rigtigt hyggeligt. Håber vi snart skal ses igen.

Og seje Marianne ankom da lige på sin cykel, kun små 17 km har hun cyklet. Så flot klaret og så den samme tur hjem igen. Det er da sejt gået.

mandag den 9. maj 2011

Hjælp søges.

Er der nogen som kan hjælpe????
Hvordan får man slettet en blogger som har låst sin blog så man ikke længere kan komme ind og se den????
Synes jo ikke lige man har lyst til at have vedkommende på sin liste når man ikke må se vedkommendes blog.