lørdag den 19. november 2011

Julehygge d. 13 november.

Ikke kun lidt men meget forsinket får jeg vist billederne fra vores hyggelige julehyggedag hos min ene datter, Da de først kommer nu vil jeg bare vise dem med enkelte små kommentarer.
Vi startede lige med lidt te og brød.
Så blev der ellers linet op på bordet, så vi kunne begynde.
Alle er i dyb koncentration.
Men der bliver også snakket en masse og givet gode råd og ideer.
Yngste deltager.
Det færdige resultat.


Flotte synes vi det hele er blevet.

Mine tre dekorationer.
Mine dørkranse.

fredag den 18. november 2011

Fødselsdag over to gange :-D

Søndag d. 6 november startede jeg med at holde fødselsdag, dette var af praktiske grunde, da min ene datter og svigersøn havde holdt dagen før, så derfor var både mine og min mands forældre herovre, de bor ellers på falster og lolland. Så for at de ikke skulle køre to weekender i træk holdt jeg brunch for os alle sammen.
Min kagekyndige datter kom med denne søde kage til mig, jeg har altid haft et eller andet med de grise, så hun mente at den her måtte jeg da have, sødt af hende. Denne var lavet over hendes tema med æbler som hun kører på sin blog. ( Bianca´s kageverden) Hun havde også bagt brownies for mig og min anden datter havde sin dejlige kiksekage med, så sødt var der nok af.


Morgenbord med alt mulige lækkerier, kager, flere forskellige oste, røræg, bacon, pølser, flere slags youghurt, rugbrøs og rundstykker, clementiner, juice, te, kaffe, en lille en til halsen :-) og rigtig mælk ( hermed menes mælk der er kommet lige fra koen )








Gæsterne tog for sig af alle herlighederne.








Lige en ung mand som skulle have lidt mere senere på dagen, inden den stod på en lille lur.


Lørdag d. 12 november var det så min rigtige fødselsdag, og for længe siden havde min ene datter meldt ud at de kom til spisning. Og hvad havde hun så ikke lige med igen, atter en skøn kage dekoreret med tre små grise. Den smagte rigtig godt, bestod af chokoladebunde med chokolademousse imellem, uhmmmm.


Aftenens menu bestod af vildænder, hvide og brunede kartofler, gullerødder, rødkål, sovs og ikke at forglemme franske kartofler, som vores gode ven for bordenenden altid siger ingen fest uden franske :-D


Her var det børn, svigerbørn, barnebarn og et sæt meget gode venner som var indviteret og vi havde en super hyggelig aften med en masse snak og grin. Bedre fødselsdag kunne jeg ikke ønske mig.


Tak for de dejlige gaver alle sammen.




Jeg fik nemlig en bog af Sara Blædel, ophæng til juletræ af George Jensen, to hæklebøger af Maja Hansen, 4 cloverhæklenåle, en ny jakke, årsnisserne 2011, en ny mobil som jeg endnu ikke kan finde ud af, et weekend ophold i tyskland, penge, en ny gryde på 10 liter et længeværende ønske og en lille nisse af Milas som hedder Milas også fra klareborg som jeg samler på. Og hvem var mere oplagt til at give mig lige netop denne lille nisse end mit skønne barnebarn med samme navn :-) ¨


Så det var et par indbringende og dejlige dage.

lørdag den 12. november 2011

Vinderen af julebogen er........

Ja så blev det den 12 november og min fødselsdag, og tid til at trække vinderen af julebogen: Camilla og nisserne. Men fordi jeg er så glad i dag så her jeg besluttet at trække to vindere istedet for kun en.
Alle 16 navne blev skrevet op.
Klippet ud og krøllet sammen og lagt i en lille bunke, der blev kaldt på manden, kom nu lige og træk to vindere.

Første vinder er karli, som jeg ikke kan se har nogen blog.

Anden vinder blev Fru Melgaard

Så hvis i lige gider sende mig jeres adresser på en mail, så sender jeg bøgerne afsted så hurtigt som muligt.


Tak for den fine interesse, og velkommen til de nye læsere, dejligt at der er kommet flere til.


Jeg havde her til morgen besøg af nogle gode venner til morgenmad og senere på dagen komme mine døtre, svigersønner og barnebarn for at fejre dagen sammen med mig. Vores vennepar der var her i morges kommer også igen, for vi skal nemlig have vildand her til aften og ris a la mande til dessert med hjemmelavet kirsebærsovs til uhmmm hvor jeg glæder mig.


Sidste weekend holdt vi fødselsdag hele weekenden, lørdag holdt min ene datter og svigersøn deres fødselsdag og om søndagen holdt vi brunch her for børn, svigerbørn, barnebarn, forældre og svigerforældre, da de jo var herovre, så kunne vi jo lige så godt gøre det på en gang så de ikke skulle køre fra falster og lolland en gang mere. Der kommer billeder ind på et tidspunkt, skal bare lige have dem samlet sammen først ;-)


Nu håber jeg at i alle derude i bloglandet får en rigtig god weekend.

søndag den 6. november 2011

Hjælp, hvem kan hjælpe mig ? Sybeskrivelse søges til nissedragt str. 2 år.

Hjælp, jeg søger sybeskrivelsen til nissedragtene, der i sin tid var i Ingelise symargasin nr 7/ 1998. Jeg har mønsterarket, men sybeskrivelsen er væk og jeg står og skal sy en nissedragt i str. 2 år som skal bruges meget snart. Hvem har det blad liggende og vil sende mig en kopi at de dragtet.

Eller er der nogen som har mønster og sybeskrivelse til en anden nissedragt og hue liggende til en lille dreng på snart 2 år, som gerne vil være nisse ?????

Håber virkelig der er en venlig sjæl ude i det store blogland der kan hjælpe mig.

lørdag den 5. november 2011

Se lige de her to give aways

Begge mine to dejlige døtre har en give away igang, kig en tur ind hos Micha med bloggen snoretoppen og se hvad hun har gang i, der er stadig lidt tid til hun trækker denne give away. Nemlig d. 21/11, så skynd jer at melde jer i kreative blogfolk, her er der helt sikkert mange anvendelsesmuligheder.

Bianca med bloggen Bianca´s kageverden har også en lækker give away igang, men her skal du skynde dig for hun trækker vinderen d. 6/11. Jeg er helt sikker på at der stadig sidder en masse kreative kageantusiaster ude i blogland som gerne vil have fingrene i disse skønne sager.


fredag den 4. november 2011

Hæklede dyr og suttebokse til små piger.

Disse fire dyr har jeg hæklet til en lille pige som skal døbes på søndag, det var hendes mor der gerne ville have nogle flere til hende. Det første dyr var en lilla fisk med en rasle inden i.


Disse her har ikke nogen rasle i, da de skal bruges til en uro som moderen gerne vil lave



så de har også fået en hæklet snor sat i så de kan komme op og hænge.



Grisen har jeg efterhånden lavet en del gange og syntes ikke denne her skulle ligne de andre, så den fik en stribet krop i to forskellige lyserøde farver, så den minder lidt om grislingen fra Peter Plyds.






Der blev også lige syet to små bokse til opbevaring af sutter eller andre småting, den ene er givet til Lilje og hendes mor.



Den anden har Clara og hendes mor fået, her i weekenden, da vi var på barselsbesøg i Nakskov, for at se den yndige lille prinsesse. Og ja hun er lille bitte selv om hun er ca. 3 uger, vejer stadig under 2900g, men er bare så fin. Hun fik også den prikkede dragt jeg tidligere har vist, og små strikkede vanter og støvler i hvidt.






Dejligt at give noget som bliver modtaget med glæde.



torsdag den 3. november 2011

Atter en gaveleg, hvem vil være med???????

Se lige hvad der lå i min postkasse igår da jeg kom hjem.
Så fine ting fra Jill


Røde snoede dimser som enten skal bruges i noget juledekoration eller op og hænge, sammen med den lille fine engel, der var også små røde chillier, og en lyseblå hæklet dut.




Så nu skal jeg have pakket en pakke til Jill, her en af dagene.



Og hvem vil så lege med mig, skynd jer.



Reglerne er følgende de første to som skriver til mig, får en gave tilsendt fra mig og skal sende en retur. Og så lade legen gå videre.