lørdag den 28. januar 2012

Tak for hjælpen

Takker for hjælpen med mit lille problem med at kunne kommentere.
Har du skiftet til google chrome og nu kører det igen.
Hav en god weekend.

onsdag den 25. januar 2012

Øv, øv og atter øv. Hvorfor kan jeg ikke se......

Øv, øv og atter øv, hvorfor kan jeg ikke se nogle af bloggene og hvorfor kan jeg ikke kommentere.
Er der nogen andre som har det sammenproblem??????
Hvad gør jeg for at det atter kommer til at fungere??????
Håber der er nogen der kan hjælpe.

torsdag den 19. januar 2012

Mere decembermåned og hvad er det lige der sker her på bloggen????

Hvad er det lige der sker her på bloggen????
Jeg kan ikke komme ind på mange af de blog jeg er fastlæser på og kommer jeg endelig ind og vil lægge en hilsen, så kan jeg ikke komme til det, får bare en blank side.
Har bla. haft spurgt Pia med bloggen aben og ugebet om noget med nogle bøger, og fra den dag af har jeg ikke kunnet komme ind på hendes blog mere, hvad er det da lige der sker herinde?????
Jeg vil lige gøre min december måned færdig. Juleaften var begge mine piger og deres mænd, barn, manden min og jeg samlet hos mine forældre, hvor vi hyggede med god mad og nød dette flotte juletræ.
1. juledag havde manden og jeg inviteret vores forældre til hygge i sommerhuset, hvor vi spiste lidt let mad og gik en dejlig tur langs stranden.
2. juledag har min søde mor fødselsdag, så der er vi atter samlet, denne dag er min bror og hans familie også til stede. Vi holder altid jul på skift hos dem.
Sidst i december var jeg heldig at vinde denne skønne give away hos Eva med bloggen stolt strikker, det fine garn har hun selv farvet og jeg glæder mig til jeg skal strikke af det.
Dette var hvad pakken i pakkelegen indeholdt, den kom fra Helle med bloggen hellesrodekasse. Jeg har lige pakket de fine rener, den lille stjerne og juletræet ned så det ikke bliver væk, menogså næste år kan pynte på min troldegren i stuen.
Så blev dette fine sæt lavet færdigt til barnebarnet, fine stribet bluse strikket af Bonita i turkis og hvid, efter en lidt ældre opskrift fra strikkemargasinet.
Bukserne er syet efter et mønster fra et af sidste års symargasinblade og er i turkis babyfløjl og foret med fin flonel i sart turkis med stjerner, sættet er lavet i str. 2-3 år, så det kan bruges både nu og til efteråret.
Der blev også lige lavet et par bokse, de to er til den ene af mine niecer som for et stykke tid siden fortalte at hun da godt kunne ønske sig sådan en tasketing som jeg havde syet til farmor.
Så det blev til det i midten som penalhus og det til højre som blev lavet så stort så det kunne fungere som toilettaske, begge fyldt med lækre sager, hun kunne nemlig ikke bestemme sig til om det skulle være det ene eller det andet så hun fik begge, og det havde været en af de bedste fødselsdagsgaver hun havde fået fortalte hun senere. Skønt at lave noget som gør lykke.
Den boks til venstre lavede jeg lige da jeg nu var igang, for manglede lige en til mit strømpestrikketøj, som den passer perfekt til.
Så holdt vi nytårsaften sammen med nogle gode venner, vores ene datter, hendes kæreste og barnebarnet, rigtig hyggeligt.
Hvad denne måned er gået med får i at vide senere. Men kan dog sige at en del af tiden er gået med at sy kjoler til min veninde og mig. Og kostumer til en teaterforestilling som eleverne inde på vores skole, hvor jeg er lige fortiden, skal opføre her først i februar, desværre kan jeg ikke vise billeder af de fine dragter som børnene har og er igng med at fremstille, da jeg ikke må lægge billeder af dem ud på nettet. Men skal nok fortælle mere senere.

torsdag den 5. januar 2012

Miniferie i Tyskland, fødselsdagsgave. Del 2

Søndag morgen snakkede vi om hvad vi skulle bruge dagen til, det småregnede lidt. I vores papirer var byen Wismar blevet anbefalet, for at have et hyggeligt julemarked. Så vi besluttede at vi ville køre dertil og se hvad der var at se.
Byen virkede rigtig hyggelig, men deres julemarked var en skuffelse, der var et kæmpe børnetivoli og nogle få boder med juleting resten var gløgg og gluwiene. Så det blev kun kort tid vi var der, men vil gerne tilbage en sommerdag, da vi er sikre på at byen er rigtig hyggelig at kigge på, især når det ikke regner.
Men i skal ikke snydes for disse to sjove huse som vi så, der var resturant i dem begge.
Søren porserer lige foran den ene indgang til det lille julemarked. Der var vildt mange grantræer rundt om pladsen markedet var på.
Nu var spørgsmålet så: hvad skulle vi nu lave??? Det var jo kun omkring middag. Så vi blev enige om at da der ikke var så langt til Rostock så kunne vi da lige smutte derop og se hvad de havde at byde på at julemarked.
Og se det var en helt anden ting, for hold da op hvor var det bare et stort julemarked.
Skøn gadebelysning og rigtig mange mennesker, men koldt, så vi var da lige nød til at få noget varmt at styrke os på, så det blev lige til et krus varm kakao, lige noget manden kunne bruge.
For enden af denne gade var det en stor plads med et stort areal indrettet lidt som en labyrint, med boder af alle mulige slags. Et lille hus fra KARLS et sted hvor de har en masse forskelligt efter hvad vi kunne læse os frem til, i deres brocure. Så vi har snakket om at tage en tur derned på et senere tidspunkt. Der fik vi lige købtlidt jordbærgluweine, et stykke lækkersæbe med jordbær duft, nogle søde nisser kom også med hjem.
Nu var det ved at være sidst på dagen så nu kom lysene og udstillingerne rigtig til deres ret.
Se nu er det da ren stemning og idyl, hvis man ser bortfra regnen, hihi.
Nu var vi ved at være godt gennemkolde så vi besluttede at vi ville køre retur til hotellet og få noget aftensmad og så snakke om dagens oplevelser.
Manden er vist ved at være godt træt, skulle lige tjekke telefonen inden sengetid, menhavde vist svært ved at tyde skriften, så sengen kaldte ret hurtigt på os begge.
Udsigten fra vores værelse skal i da også lige have, på marken øverst til venstre gik der får, som kom drønende ned til hegnet hver morgen for at få mad.
Dette var den ene af tre søer som lå rundt om hotellet.
Vi havde en skøn miniferie, men dejlige oplevelser, skøn mad, dejligt værelse, så hvad mere kunne vi ønske os? Andet end at det ikke lige havde regnet alle dagene.
Men vi er sikre på at vi skal afsted igen på et tidspunkt, hvor turen så går hen ved vi ikke endnu.

tirsdag den 3. januar 2012

Nyt medlem af husstanden.


Så kom der et nyt medlem af husstanden...

Jeg har længe gået og fablet om at jeg gerne ville have en ny symaskine som også kunne brodere, har kigget ofte når jeg har været i stof2000.

Og var også forbi idag, men der var stadig ikke det jeg søgte, videre til en anden forhandler.

OG der stod vidunderet som bare råbte at den skulle bo hos mig, så det endte med at den skønne kom med hejm, så nu skal jeg til at finde ud af alt det den kan.

Samtidig med at jeg lige har to store syprojekter som skal være færdige til d. 13 januar.

søndag den 1. januar 2012

Ønsker

Ingen billeder denne gang.

Vil da bare lige ønske alle mine læsere et godt nytår. Dejligt at der stadig er nogen som har lyst til at kigge forbi mig af og til, ærgerligt med dem som er sprunget fra, men det må de jo selv om.
Jeg håber i alle er kommet godt ind i det. Det er jeg.

Vi har haft besøg af nogle meget gode venner fra torsdag aften og indtil i dag. Vi har hygget og lavet mad sammen.

Jeg har fået lært at lave kransekage og har vist næsten styr på hvordan man laver ægte bernaisesovs, men også kun næste.

Aftenen blev holdt her hos os sammen med vores ene datter, svigersøn og barnebarn. Og vi fik rigtig hygget. Lillemanden måtte dog kapitulere klokken 20.00 nu kunne han ikke mere og han sov fra alt skyderiet, flot klaret.
Vi andre fandt først sengene omkring klokken 03.00 og var oppe igen klokken 08.15
Manden min og vores ven skulle lige en tur til Kerteminde, og være med til uddeling af opkvikkere til de årlige vinterbadere på årets første dag, de kom da også lige i tv2 nyhederne.

Nu vil jeg så se hvad 2012 vil bringe af stort og småt, har udover ønsket om at alle dem jeg har kære har det godt også ønsket om at finde et fast arbejde i år.

Vil dog lige nyde mine 3 sidste dage før jeg skal tilbage til mit job med løntilskud, savner ungerne nu.

Engnu engang tak til alle på bloggen, både dem jeg har mødt og dem som jeg bare følger og som følger mig.