tirsdag den 25. juni 2013

Lidt kreativt er der også blevet lavet......

der er kommet et par små shorts ud af en rest lilla babyfløjl til Amilia, de blev pyntet med et par stjerner og fik elastik i benene så det fik lidt ballonform.


 Der blev også lige syet et par lilla tullebukser med svampe, da troldeungen lige nu vokser ud af alt sit tøj.


 Så er der blevet syet en hættebluse i str. 90 til en af min datters veninders søn, jeg håber den er faldet i venindens smag.
 Og da min venindes søn bliver 1 år lige om lidt, så blev der også syet en til ham i str. 80, som han får sammen med nogle bukser som jeg har haft liggende et stykke tid.
 Karlakjolen er også hoppet af pindene, den er strikket i bomuld/hør og vejer ca. 630 gram, og er allerede blevet flittigt brugt. Jeg har forlænget den ca. 10 cm så den fik den længde jeg gerne ville have.
 Troldeungen har også fået en ny kjole i sart lyserød, lyseblå og råhvid, i bomuld/uld.
Så noget kreativt er der blevet lavet, mens manden har gravet med store maskiner i haven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar