onsdag den 18. august 2010

Lige nok en regnvejrsdag.

Ja, så regner det igen i dag, synes nu at vi har fået regn nok og kan vi ikke få sol så i det mindste bare tørvejr, men nej sådan skal det ikke være.

Ville egentlig have lagt lidt billeder og andet ind her i min blog, men det kan jeg ikke for min computer har åbentbart fået den idé at jeg ikke skal kunne komme ind i min mappe med billeder, øv øv.

Så i stedet bliver det til lidt om hvad der er sket de sidste par dage.

Mandag var 1. dag hjemme efter 14 dages dejlig ferie i vores sommerhus, hvor vi var så heldige at have vores skønne barnebarn på weekend, det var noget vi nød rigtig meget. For vi fik nogle rigtig gode oplevelser med ham og fik lært ham at kende meget bedre end vi allerede gjorde.
Så vi håber på at vi snart kan få mulighed for at have ham lidt igen. :-)
Håber også at forældrene nød at have en weekend fri, hvor de bare kunne gøre som de havde lyst til uden at skulle tænke i bleer og babymad.

Men mandagen gik med at få pakket de ting vi nu havde slæbt med os frem og tilbage ud, sortere vasketøj og alt muligt andet kedeligt.
Tjekke op på om der var nogen ledige job, da jeg blev arbejdsløs for 1½ måned siden. Der var lige et par stykker som der skulle kigges nærmere på, så udprintning af disse.
Så var det lige en tur i have efter nye kartofler til aftensmaden, lækkert.
Resten af dagen og aftenen gik med smånusseri.

Tirsdag stod den så på jobansøgningsskrivning hele formiddagen og en tur til en jobsamtale.
Indkøb i bilka og så var den dag gået.

I dag Onsdag har jeg så hygget med en veninde, købt en gave til min dejlige mand der snart har fødselsdag :-)
Fået svar på samtalen fra igår, fik ikke jobbet, øv men op på hesten og søge videre, der kommer nok noget på et tidspunkt.
Indtil da kan jeg jo få afløb for nogle af mine kreative ideer, jubiii.

Og nu er så halvdelen af ugen gået og jeg er ved at blive vanvittig af ikke at kunne komme ind i mit billed arkiv så jeg kan lægge billeder ind her.
Det bevirker også at jeg ikke kan svare på det blogg-lege jeg er blevet tagget i, da jeg jo ikke kan sætte de billeder ind som jeg gerne vil, så svar på disse må vente lidt endnu.

Så nu må jeg se hvad resten af ugen bringer, jo ved det jo godt, skal have folk til at hjælpe til hos os, vi skal nemlig begynde at tage et stråtag ned her i weekenden som vi har fået og som skal lægges på vores lille hus. Så der skal bages boller og andet til de folk som skal hjælpe til med tagnedtagningen.
Men mere om det på et senere tidspunkt.

Nu vil jeg kaste mig over et lille lyseblåt strømpeprojekt til barnebarnet.

Hyg jer derude i bloggland :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar