mandag den 16. juli 2012

Barselsgave til en lille dreng og henvisning til Frk. Turkis´Boy month

I forbindelse med Christines Boys Month vil jeg da lige vise hvad jeg har syet og strikket til min veninde som fik en lille dreng for 14 dage siden og som jeg skal på besøg hos i morgen.

 Der er blevet syet en lille pusleboks, en hagesmæk, et par smækbukser, en hættebluse. Og strikket mørkeblå og lyseblå sokker, hæklet en lille turkis fisk med en rasle inden i.
 Her til aften blev der syet trykhægter i denne lille dragt, som jeg håber kan nå at blive brugt på en solskinsdag.
 Så er der blevet strikket dette lille sæt, som har ligget klar længe og vist også har været vist før, det er i en neutral farve fordi de ikke ville vide kønnet på barnet, men nu har de fået en lille Magnus.
 Der kom også lige disse to bluser til, den ene er til Milas den anden til den kommende kusine, men begge kan jo bruges af begge køn :-)
Dette søde sengesæt er også en barselsgave til veninden, datteren har fået et magen til, da hun er bidt af Disney og især Peter Plys.

Synes lige i skal vide hvor meget der kan være i den der pusleboks, alt det som er til barselsgaver er lagt i sammen med to sutter, og den kan stadig lukkes. Så den kan jo rumme en hel del :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar