søndag den 6. januar 2013

Dåbsbarn i arv og genbrug :-)



I dag, søndag d. 6/1-2013, skal vores yngste barnebarn døbes, og det er ikke en hvilken som helst kjole den unge dame skal døbes i, nej hun bliver skam døbt i den samme kjole som hendes mor blev døbt i.
Så her den sidste tid er der blevet vasket og strøget og oldefar har bundet en fin sløjfe så den kunne blive klar til den store dag.
 


 Der blev ved samme lejlighed sat et stykke hvidt stof ind bag i kjolen, med både moderens og dåbsbarnets navn, så man kan se hvem der har haft kjolen på.
Når den lille prinsesse så er blevet døbt og har sovet en lur, får hun denne kjole på, som er syet om af hendes mors konfirmationskjole, så denne dag er hun i genbrug, da hun også har fået den guldhalskæde på som jeg i sin tid fik i dåbsgave, den går nu videre til den 1. pige i familien efter hendes mor og moster, da de jo er tvillinger hvem af dem skulle så have haft den?
Derfor synes jeg at det var bedre den bare lå god der hvor den lå og nu kommer den så videre. Så dåbsdagen står i arvede ting og genbrug, men navnet er dog flot, fint og helt nyt i familien :-D

2 kommentarer:

  1. Hvor er den sød Lene - og det er en vidunderlig tradition at gemme sådan en fin kjole. Kjolen af konfirmationskjolen er også sød & sikke en minderig gave til lille Amilia. Kærligt tillykke herfra - Sus

    SvarSlet