tirsdag den 25. juni 2013

Lidt kreativt er der også blevet lavet......

der er kommet et par små shorts ud af en rest lilla babyfløjl til Amilia, de blev pyntet med et par stjerner og fik elastik i benene så det fik lidt ballonform.


 Der blev også lige syet et par lilla tullebukser med svampe, da troldeungen lige nu vokser ud af alt sit tøj.


 Så er der blevet syet en hættebluse i str. 90 til en af min datters veninders søn, jeg håber den er faldet i venindens smag.
 Og da min venindes søn bliver 1 år lige om lidt, så blev der også syet en til ham i str. 80, som han får sammen med nogle bukser som jeg har haft liggende et stykke tid.
 Karlakjolen er også hoppet af pindene, den er strikket i bomuld/hør og vejer ca. 630 gram, og er allerede blevet flittigt brugt. Jeg har forlænget den ca. 10 cm så den fik den længde jeg gerne ville have.
 Troldeungen har også fået en ny kjole i sart lyserød, lyseblå og råhvid, i bomuld/uld.
Så noget kreativt er der blevet lavet, mens manden har gravet med store maskiner i haven.

Hvad sker der lige nu hos os?????



Ja her i foråret har den stået på nedlæggelse af en del bede, så vi har faktisk ikke nogen baghave mere.
 Men midt i alt grave arbejdet blev der tid til at Milas og morfar fik lagt kartofler og.......
 Milas fik gravet en masse regnorme op, som han studerede  og siden gravede ned i en af jordbunkerne.
 Troldepilen er blevet fredet sammen med et lille nyt æbletræ.
 Min fine lilla syren fik også lov til at blive, men ellers blev resten fjernet.
 Når man er kat her i huset, så bruger man tiden til at sove i brændekurven og lænestolen, mens vi andre roder i haven, for det er så trættende at se på alt det arbejde vi laver ;-)
Der er også blevet lavet nogle højbede, den kommer der mere om senere, også hvordan det går med haven.


mandag den 17. juni 2013

Tilda design blokke til salg


Tilda designblokke til salg. 

75,-
 40,-
 75,-
 75,-

Tilda designblokke til salg: Sewingbird, Chrismas Play, Winter memories koster 75,- og Flowergarden 40,- + porto. Men du er velkommen til at hente dem.
Send mig en mail hvis der er nogen af dem du gerne vil købe.

lørdag den 20. april 2013

Påske..... hygge, æg og kyllinger....


Havde lige et nøgle grønt bommuldsgarn liggende, som blev forvanlet til et par pulsvarmere til en tidligere kollegas kone som er vild med grønt.
 Påske er jo påskeæg og påskekyllinger, så jeg fik lige hæklet lidt, den store fik Amilia, da hun jo er for lille til chokolade, og den bliver krammet og spist godt på, den ene af de små + en i rød, designet af Milas tilfaldt ham, og de bliver virkelig leget med. Så fik min mor og svigermor også en, så lige pludselig var der kun en enkelt lille kylling tilbage som nu står og ser ensom ud her hos mig, så må lave den et par venner på et tidspunkt :-)

 Påskeægsjagt i haven, der er mange steder at lede, Amilia holder øje med om Milas nu får alle æggene med sig :-)
 En hel kurvfuld blev det til, der var dog lige plads til de hæklede kyllinger.
 Så er der også lige blevet tid til at sy et par ekstra bukser til Milas, han vokser ret meget lige for tiden så alle dem jeg har liggende er ved at være for korte, hans tøj flytter nemlig lidt rundt, så ikke der skal pakkes det store når han skal herop på besøg.

 Der blev også lige syet et par til Amilia af en rest jeg havde liggende, de er lidt for store i benlængden endnu, men da hun jo også gror en del kom de med hjem her den anden dag.
Ok jeg blev ikke helt færdig med at hækle påskekyllinger, da min brors to piger lige sendte en sms med bøn om jeg ikke ville lave dem hver en kylling også. Så Maja bestilte en lilla og Madicken en lyseblå og de er flyttet hjem til dem.

fredag den 19. april 2013

Garn, garn og atter garn.........og lige en messe....... og lidt andet.

 Kvickly i Rosengårdscentret er lukket, øvøv, men godt for en der hele tiden roder i garn, så der blev købt en del ind til nedsat pris, både bomuld, strømpe og andet garn. Her er lige et udpluk af det der kom med hjem over to dage, en tredie dag endtee med nok 16 nøgler, så jeg tror jeg endte med at få 64 nye nøgler i hus, så måske kan jeg klare mig et lille bitte stykke tid uden at købe nyt, NÆSTEN har lige købt 10 nøgler bomuld/hør hos http://frujensensunikum.blogspot.dk
 Marts måned bød også på messe i Middelfart. 1 gang jeg var der, havde den ene datter og min veninde med, åhhh en masse lækre ting og sager, måtte lægge bånd for ikke at købe en masse, men fik da lidt med hjem.
 Ny stor skæreplade, længe ønsket, en del lynlåse, en knap, lidt stof til endnu ikke fastlagte projekter og lidt fingerbølsdutter, ikke noget garn, men hvor var det svært ikke lige at komme til......
Mødte da også en del andre bloggere derovre, bla. Filihunkat, mit pusterum, tulles klædeskab.
 Her midt i marts havde venindens mand fødselsdag, og han mente ikke han ønskede sig noget, så han fik en kage med jordbærmousse og chokoladesmørcreme sammen med lidt andre ting, og den kunne han godt bruge, da han har en sød tand og aldrig siger nej til kage og is. Så det var en god gave, veninden var informeret så hun ikke endte med at lave lagkage til ham også :-)
 Så blev det lige til et par bokse mere, denne gang så store at du kunne bruges som toilettasker, det var to af mine niecer der havde fødselsdag, så de var fyldt med schampo, creme, hårelastikker og andre gode sager til piger på 16 og 11 år.
Og så er et af mine strikkeprojekter endelig blevet færdig, har også været undervejs i meget meget lang tid, ja faktisk over 1 år, knappen der blev købt på messen skulle bruges til den, ærmerne er forlænget så de er som jeg gerne vil have den. Så nu kan den søde kvinde som jeg i sin tid fik opskriften af endelig se den færdig. Den er strikket i Katia Magic og er dejlig blød, det er et blandingsgarn med 25% uld og 75% akryl.

Jeg har stadig lidt nøgler liggende, så er der en der skulle få lyst til noget i dettte garn så sælges de til 25,- pr. nøgle. Har ca. 10 nøgler tilbage af dette garn.

onsdag den 20. marts 2013

Efter lang tids stilhed, er der atter liv....

Efter lang tids stilhyed er der atter liv på bloggen, min strømforsyning gik sig en lang tur først i feburar måned, så computeren blev kun brugt i yderste nødstilfælde, da jeg skulle til Odense og have den opladet, når strømmen var brugt og det var ret bøvlet. MEN nu har jeg fået en ny så nu kan jeg atter komme igan med at lægge ind på bloggen. Ok havde lånt mandens pc, men mine billeder lå på denne her.
Men af den grund har jeg ikke bare siddet stille og ikke lavet noget kreativt. Jeg har bla. lavet dette tæppe, som bestemt ikke er det sidste, er allerede igang med et mere, i nogle andre farver.

 Har også fået syet to bokse mere til datteren, hun havde dette skønne stof med sesam strasse motiver liggende, og hvad andet kunne det bruges til end nye bokse, de er også godt i brug med en masse skønne kreative aktiviteter ved jeg.
 Af og til kan det godt være lidt svært at komme ud af døren, når Mio og Fister mener at de skal med, og der er jo altid plads til en lille kat i en kurv er Mio´s mening og Fister mener at når han ikke kan komme op i kurven, så må han jo ligge og passe på at jeg ikke snupper den og glemmer dem. De kom dog ikke med denne dag :-)

 Manden kasserede et par retdyre cowboybukser da de var slidt på lårene, og hvad var så mere nærliggende end at sy dem om til en mineudgave til Milas, så lommerne foran er lige som morfars er med lynlåslomme og ekstra lille lomme, og baglommerne er de rigtige i normal størrelse, der er så sat elastik i livet så de er lettere for den unge mand at tage af og på.
 Han skulle dog ikke snydes for et par bukser med lommer og linning med Peter Plys, så de blev også lige tryllet frem af maskinen, sammen med en lille boks til mig.
 Amilia er nu ved at være en dejlig stor pige på lidt over 6 måneder, så hun har også fået sine første rigtige strømper, stadig med hulrække og snor i til at holde dem på de små fødder.
Fastelavn nåede vi skam også at være med til i vores lokale forsamlingshus, Milas var en farlig dinusaurus, dragten er syet af hans dygtige mor. Amilia der var yngste deltager var blevet klædt ud som Minnie Mouse, med fin prikket kjole og sort hue med store musseører og sløjfe, som jeg lige fik tryllet frem meget hurtigt, faktisk dagen før vi skulle afsted. Alle havde en dejlig dag og ungerne var godt trætte bagefter.

Det var så lidt af hvad februar måned er gået med.

Men der er skam blevet lavet en del kreative ting her i marts måned også, de kommer snart, så er du nysgerrig så hold øje med bloggen :-)

lørdag den 2. marts 2013

Glædelige nyheder i familien.

Ja så kan jeg vist godt lade bomben springe, jeg skal atter være mormor, og jeg glæder mig vildt til der kommer en lille guldklump mere i familien, denne gang er det denne skønne datter der skal forøge familien, http://snoretoppen.blogspot.dk/2013/03/stilhed-fr-stormen.html og ikke nok med at den lille familie skal udviddes så har de unge også giftet sig.
Kæmpe stort tillykke med det hele Micha, Rasmus og Milas.

Billeder må i se på hendes blog :-)