torsdag den 31. marts 2011

Storvask af duploklodser :-D

Sidste sommer købte vi i gul og gratis to store kasser duplo klodser, for ca. 1000,- nu er barnebarnet ved at være så stor at han kan begynde at lege med dem, så her i formiddag har den stået på klodsevask. Det er kun ca. 1/3 der her ligger til tørre i badekaret. Men alle pladerne er vasket og en del af bilerne, så er der lige nogle af alle zoo og bondegårdsdyrene, og dem er der rigtig mange af.
Den her kasse er der slet ikke begyndt på endnu, den bliver taget hen over den næste uges tid, så de er klar til den unge mand snart kommer, så må vi have sorteret lidt i dem, da nogle af dem skal ned i vores sommerhus, så han også har nogle der.
Alt det her er skinner og tog, det er vel ca. ½ kasse, det elektriske tog er taget op, det kan ikke køre, så vi skal have en til at kigge lidt på det og se om vi kan lave det.

De får lov til at bo lidt længere oppe på loftet, da jeg tror han skal være lidt større før han og morfar kan bygge og lege med toget.


Nu må det være symaskinens tur til at blive rørt lidt, den har vist stået stille alt for længe, og stoffet er klippet og har ligget klar siden i torsdags, så nu må jeg heller lave lidt der også.

Og så lige lidt af det kedelige, oprydning og lidt rengøring, så huset ikke ligner en høstak, for selv om taget er færdiget og stråene der lå på jorden næsten samlet sammen, så slæber kattene alligevel lidt med ind hele tiden.


søndag den 27. marts 2011

Lidt gaver til gode venner :-)

her i weekenden skal vi et smut på Fanø, hos nogle gode venner. Manden skal lige hjælpe med at sætte noget markiseværk op. Så det praktiske bliver forenet med det hyggelige. Syntes lige jeg skal have lidt med derover, så jeg syede lige en lille pose/taske til datteren, så kan hun have kosmetik eller andre ting i den. Der var da også lige lidt i den lille pose, en lip gloss, øjenskygge og en lille cremé.
Til moderen blev det lige til en risvarmepude, da hun sidst vi var sammen gerne ville have en mere, for den hun havde var ikke rumopdelt, så alle risene var i enderne. Så nu får hun en der er, og der er betræk på med appilikationer på både for og bagside.
Manden har fødselsdag idag, og normalt er vi ikke lige på gaver, men min søde mand fandt lige lidt i sine gemmer, da han ikke drikker cognac mente han at hans ven ligeså godt kunne få den, sød tanke synes jeg.

torsdag den 24. marts 2011

Se lige denne give away.

Se lige denne skønne give away.


Marianne med bloggen Patchwork-blomsten har en super give away. Tag et kig på den skønne blog hun har.

Vinderen er fundet og jeg har rundet 70 faste læsere jubiii.

Så er dagen kommet hvor vinderen af min lille give away skal findes.

Lige et tillykke til vores lille barnebarn med de 14 måneder, glæder mig til snart at se ham igen. Og så har jeg også lige rundet 70 faste læsere, det synes jeg bare er alle tiders. Håber der kommer flere hen ad vejen.

Alle navne er blevet skrevet ned på et stykke papir, da der kun var mig og kattene hjemme, måtte jeg jo lige gøre det hele selv :-)

Havde godt nok regnet med lidt hjælp fra ham her, men niks han havde ikke tid, for nu skulle der soves i den nye seng som der lige er blevet indkøbt til barnebarnet, vi fik den rigtig billigt. Og den anden vi har er vi ikke særlig gode til at slå ud, så selv om den ikke fylder alverdens og næsten ikke er brugt, så må vi finde ud af hvad vi gør med den. Nå det var et sidespring :-)
Alle navne er blevet klippet ud og er klar til lidt foldning.
Krøllet godt sammen :-)
Så nu skal den heldige trækkes, taaaaaa daaaaaa daaaaaa, hvem mon den heldige bliver?????
Den heldige vinder blev Sanni som skrev : Jeg vil rigtig gerne være med, det ser ud til at der er nogle spændende ting imellem =)

Så hvis du vil sende mig din adresse, så pakker jeg en lille pakke til dig.


fredag den 18. marts 2011

Ny nederdel til min grå bluse :-)

Så blev der lige brugt lidt af alt mit stofkøb, det lilla fløjl og det lilla satin foer, og her til formiddag blev det omdannet til en nederdel.
Så den regner jeg med at jeg skal indvie sammen med den grå bluse her i weekenden når vi skal til fødselsdag hos vores niecer.

Så er det bare lige hvad det næste projekt skal være. Men da jeg har en del ideer så er det jo bare at give sig i kast med dem på et tidspunkt, men her i weekenden skal der ikke sys noget. Men mon ikke strikkepindene bliver taget i brug, jeg kan jo altid strikke lidt når manden kører bilen :-)

Hav en god weekend alle sammen.

torsdag den 17. marts 2011

Kursus resultat i overlocker, færdige ting og reminder på min give away.

Og NEJ, jeg må erkende at man ikke kan blive kureret for sin afhænighed af stof. Jeg var lige i både stof og stil, og stof2000 i går da jeg var i Odense for at kigge og købe lidt for min ene datter i stof og stil. Jeg fandt ikke det jeg gik i stof2000 efter, men leder videre :-) Har jo næsten ikke noget på lager ;-)
Var her i weekenden på kursus sammen med en tidligere kollega og meget god veninde i at bruge vores overlockere, min havde stået stille i næsten 4 år, da jeg ikke følte jeg var nok inde i hvordan den kunne bruge, og hun havde lige købt en og anede ikke hvad den kunne bruges til og hvordan.
Så her er hvad der kom ud af kurset for mit vedkommende, det stykke stof som jeg ikke viste mellem alt mit andet stofkøb, er det flotte grå med sort tryk der er også en lille smule glimmer i det. Det blev til en bluse til mig, den første jeg har syet i meget lang tid, så er rigtg godt tilfreds med resultatet. Skulle da også lige se om jeg stadig kunne huske at sy bukser sammen og lige være sikker på at den nu også kunne køre inden vi tog afsted, så startede med at sy de små grå bukser med smalle sorte og hvide striber sammen, er sikker på at modtageren kan passe dem til efteråret, da de er lidt uldne. Fik syet ribkanter på i benene mens jeg var afsted, linningen blev så sat på da jeg kom hjem. ( Havde glemt elastikken der skulle i ribstykket )
Når jeg nu havde klaret de to andre ting, så skulle jeg da også lige se om jeg ikke kunne huske det der med at man kunne sy skulderbånd med i syningen på overlockeren,som vi jo havde lært. Og da jeg nu havde dette søde uglestof liggende, hvad var så oplagt???
Jo da det blev lige til en lille bluse, men den unge mand kan jo ikke gå sommeren over med numsen bar, så der måtte da lige sys et par shorts til blusen så det er blevet til et lille sommersæt, der mangler lige elastik i livet, men det kommer når vi når lidt længere hen, så de kommer til at passe :-)
Så synes selv jeg har fået noget ud af mit kursus, så nu skal der sys på begge mine maskiner og ikke kun den ene, mens den anden står og samler støv. Og er næsten helt sikker på at jeg nok tager et kursusmere, hvis der kommer et, engang i efteråret for at være helt sikker på det hele og få udviddet ideerne også.
Nå men her er så to der ikke mener at jeg skal bruge strygebrættet til noget her til morgen, for det er bare så velegnet til at tage en tidlig formiddagslur på.
HUSK lige min lille give away også, den udløber d. 24/3.


mandag den 14. marts 2011

Afhænig af stoffer og virksomhedspraktik :-) Er man så kureret?

Nå men nu må jeg da vist hellere løfte sløret for hvad jeg har gået og lavet her den sidste måneds tid.
Når man er arbejdsløs så skal man være aktiv jobsøgende, gå til kontrol hver 6 uge hos anden aktør for jobcentret, hver 3 måned til kontrol på fagforeningen, det er faktisk ret så anstrengende.
Så til sidst overgav jeg mig for nu var jeg ved at være godt træt af at høre om job med løntilskud, virksomhedspraktik og nu skal du altså snart, hver 6 uge, så jeg gik lige og tænkte et par dage, hvad gør jeg nu.......

Hmmm hvorfor ikke forsøge at forene en hobby med en praktik??????
Ja langt så godt, nu skulle der findes et praktiksted, mine valg var at forsøge disse tre steder, Stof2000, Stof og stil og panduro hobby.

Bare fordi jeg er uddannet pædagog, hvem siger så at det var en daginstitution jeg skulle i.

Da jeg tidligere havde snakket med Stof2000 faldt mit valg på dem og de ville sørme gerne have mig i praktik.
Så den sidste måned har jeg gået og hjulpet til med at få styr på deres "nye" web-butik, og det har været utroligt spændende og lærerigt. Ikke at der ikke hele tiden har været en web-butik, men den er blevet flyttet så der har været meget der har skullet på plads, samtidig med at kundernes ordre har skulle klares.

Under en oprydning i nogle kasser fandt jeg lige nogle nøgler garn, og tænk sig det var sørme Katia Peru, jubiiii så kan jeg måske blive færdig med min vest tænkte jeg da det lige var den rigtige farve :-)
Hjem og strikke, strikke og vupti var vesten færdig uden at jeg skulle have fat i ekstra nøgler garn end dem jeg havde, altså tænkte jeg den der støvede røde, den må jeg da også lige lave en vest af, så der blev lige købt 3 nøgler af den, så må jeg se hvornår den bliver strikket :-)
I et tidligere indlæg hviskede jeg noget om at stof2000 holdt restesalg, hvor der var yderligere 50% på resterne, og da jeg idag alligevel var i Odense måtte jeg lige indenom Rødegårdsvej og kigge, lidt kom der da med hjem til samlingen, som slet ikke er ret stor ;-)
Fik et pænt stort stykke lilla fløjl med strech, et pænt stort stykke lilla satin foer, et flot stykke blå bomuld med stjerner, som jeg havde gået og kigget på længe, så det var et superkøb og en lille bid foerstof til lommer. Det billigste køb må være det lilla foerstof for endte med at give 48 øre for det, de må have mærket forkert, men det skal de ikke høre noget for.
Nå men der har jo været en af mine medbloggere, ud over mine døtre som har vist hvor jeg har været den sidste måned, og hun skrev til mig på et tidspunkt, brug nu ikke alle lommepengene på stof. Hmm Marianne må indrømme at det gjorde jeg næsten heller ikke, billederne herunder viser mine indkøb i den måned jeg var i praktik, og må sige det kan være rigtig svært ikke at købe sig fattig i lækkert stof, men når man nu er stofafhænig hvad skal man så gøre ??????
Her er en lille bid af bunken.
Der sneg sig også lige nogle nøgler Bonita med i købene, og der er blevet strikket af dette lækre garn, et par små sokker og en djævlehue, til en barselsgave, som skal bruges lige om lidt.

Her er hele bunken og så mangler der endda noget flot gråt stof som jeg lige nu er ved at sy en bluse af, den skal jeg nok fortælle om senere.

Her er den anden bid af bunken så.
Mener da slet ikke jeg fik købt ret meget ;-) Og da slet ikke noget jeg har kunnet undvære.
Men er helt sikker på at det nok skal blive syet om til både kjoler til mig selv, tøj til barnebarnet, og gaver til døtre, veninder og venner.

Og er da heller ikke helt sikker på at jeg ikke ender i stof og stil inden så længe også for at ose der.

Nu må jeg så se hvor lang tid der går før jeg atter får at vide at nu skal jeg altså igang i virksomhedspraktik eller job med løntilskud igen.
Og så må jeg jo se om jeg kan være så heldig at komme et af de to andre steder jeg gerne vil hen. Det håber jeg lidt på, mener ikke det er en hindring at jeg har været i Stof2000 for at gå i praktik i Stof og Stil, eller er det ?????????????

Fin orange buket.

Jeg fik aldrig vist den flotte orange buket min søde mand kom hjem med sidste mandag.

Der var ikke nogen speciel anledning til jeg fik den, så det er da sødt at han tænker på mig.
Og denne gang har den fået lov til at være i fred for kattene, de plejer ellers at spise lidt i de grønne blade.

Men nu kan de komme til den smule græs der er ude i haven, så er en buket blomster ikke så eftertragtet :-)

søndag den 13. marts 2011

Så starter stof2000 deres resteudsalg der er virkelig penge at spare..


Se lige her alle bloggere. Fra i morgen mandag er der rigtig mange penge at spare hvis man går et smut i stof2000. de har den næste tid ekstra tilbud, der er yderligere 50% på de i forvejen nedsatte rester.
Mon ikke der er nogen som kan gøre et godt kup :-D

søndag den 6. marts 2011

En vaskeægte vagabond :-)

Som tidligere lovet idag, her er lige et billede af en vaskeægte vagabond af vores familie, han er da bare superflot, manden min.

Og så har han selv været med til at lave sit kostume, man kan desværre ikke se den kat der er syet på hans ryg, med store gule øjne og grøn næse, men den er bare så fin.

Hurtig lille give away. Bare fordi.........

Lille hurtig give away.

Sådan bare lige fordi......vi måske næsten er færdige med at få tækket vores tag, solen skinner, erantis og vintergækker muldrer frem,
isen på gadekæret stadig kan bære katten eller en helt anden grund :-D

For et stykke tid siden købte jeg en masse knapper af en venlig mand, der solgte ud af sin afdøde kones syting. Det blev udover en hel masse knapper, som jeg desværre ikke fik taget et billede af før de blev sorteret og lagt i æsker og poser (men der var rigtig mange, man kan slet ikke se at jeg lige har givet datteren en masse) også til lidt stof.

Nogle af de knapper synes jeg lige at der er en anden der også skal have lidt glæde af.

Så derfor lige en lille hurtig give away, så det der kan ses på billedet er forskellige knapper, tror ikke der er to der er ens :-) og lidt stof i variende størrelse, det kan blive dit hvis du lægger en kommentar og evt. linker til din egen blog.
Der vil ikke være noget med lodder denne gang.

Jeg trækker den heldige vinder d. 24 marts, for der bliver barnebarnet 14 måneder, så det må være en god dag :-)

Valentinsbuket og 70ér inspireret tøj :-)

Først lige et billede af min fine buket jeg fik af manden til Valentinsdag, vores ene kat har lige været oppe og smage lidt på bladene, det kunne jo være den kunne spises :-)
Så lige min 70ér inspirerede kjle som jeg skulle have på et en 40 års fødselsdag her sidst i feb. den endte med at blive syet af et gammelt dynebetræk vi havde haft liggende meget længe.
Manden fik lige sat matchende kantebånd på sine bukser, syet lapper på albuerne af sin jakke og fandt ud af at han da vist lige havde en brun skjorte i skabet, så var han klar til fest.
Jeg måtte også lige foreviges, har lige lidt svært ved at holde masken, da manden står og skrærer ansigter eller noget andet mens han tager billedet.
Vi var til en fin fest, manden har brugt sit tøj til fastelavnstamtam efterfølgende, med lidt flere lapper på bukserne, påsyet kat på ryggen af jakken og bylt på stang, han skulle være vagabond, så hans fine hat blev også lige dekoreret. Det sidst der blev lavet på hans tøj, det klarede han sørme selv at kreere, da han lige havde et par sygedage på langs i sidste uge. Om jeg får lov til at vise et billede af ham med det fine tøj og bylt ved jeg ikke men jeg skal nok forsøge :-D Han var bare så flot. Men han er jo også min.